Et tilbageblik på hvad 2018 har betydet for FN's World Food Programme og de mennesker, vi arbejder for.
Yemen, verdens værste humanitære krise
2018 vil blive husket som det år, hvor antallet af mennesker, der sulter steg kraftigt i Yemen.
Næringsrige fødevarer er uden for økonomisk rækkevidde for mennesker i de fattigste lande
Af Peyvand Khorsandi
Der er i øjeblikket tre milliarder mennesker i verden, som ikke har råd til en sund kost.
Antallet af mennesker, der står over for akut fødevareusikkerhed (IPC/CH 3 eller værre), står til at stige til 265 millioner i 2020. Det er en stigning på yderligere 130 millioner – fra de 135 millioner i 2019 – som følge af de økonomiske konsekvenser af COVID-19 ifølge WFP’s prognose.
Nimo Hussein Ahmed (Danmark),Hvad er din baggrund?Jeg har en bachelor i Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet. Under studiet har jeg arbejdet som studentermedhjælper i flere ikke statslige organisationer (NGOer), hvor jeg arbejdede med internationale forhold, som blandt andet har været relateret til WFP's mandat.
I Gaza er to ud af tre fødevareusikre, og World Food Programme (WFP) er derfor til stede i forreste række og giver den nødvendige assistance til 245.000 af de mest sårbare mennesker. 85% af de mennesker, som WFP bistår, modtager deres månedlige bistand i form af et elektronisk fødevarekort med ca. 65 kroner på.
Virussen kan have katastrofale påvirkninger på små kroppe, som allerede er svage på grund af dårlig ernæring. På samme tid har pandemien også ødelæggende konsekvenser for sårbare familier, som er afhængige af en daglig løn eller remitter (pengeoverførsler).
Mere end en tredjedel af Syriens befolkning er internt fordrevet, da syrere desperat forsøger at finde sikkerhed. Med den forsatte fordrivelse kommer alarmerende høje niveauer af sult og behov.
"Frontlinjen i kampen mod coronavirus skifter fra den rige verden til den fattige verden,” sagde David Beasley, WFP’s Eksekutivdirektør.
”Indtil den dag, vi har en medicinsk vaccine, er mad den bedste vaccine mod kaos.
Den ekstraordinære langvarige tørke mellem 2020 og 2022 på Afrikas Horn har ikke efterladt tilstrækkelig tid til genopretning fra den ene udeblevne regnsæson til den næste, hvilket har medført at pastorale, agropastorale og landbrugssamfund har mistet deres husdyr og afgrøder.
