Skip to main content

COVID-19 vil fordoble antallet af kritisk sultne mennesker medmindre der gribes hurtigt ind

Photo: WFP/Marwa Awad, En familie spiser et måltid i Burkina Faso
ROM/KØBENHAVN – COVID-19 pandemien kan næsten fordoble antallet af mennesker, der lider af akut sult, og dermed øge antallet til mere end en kvart milliard i slutningen af 2020, advarer FN’s World Food Programme (WFP) i dag sammen med en række andre partnere i forbindelse med lanceringen af en ny rapport om fødevarekriser i verden.

Antallet af mennesker, der står over for akut fødevareusikkerhed (IPC/CH 3 eller værre), står til at stige til 265 millioner i 2020. Det er en stigning på yderligere 130 millioner – fra de 135 millioner i 2019 – som følge af de økonomiske konsekvenser af COVID-19 ifølge WFP’s prognose. Prognosen blev annonceret samtidig med udgivelsen af Global Report on Food Crises, som WFP og 15 andre humanitære- og udviklingspartnere står bag.

 

På denne baggrund er det helt afgørende, at humanitære fødevareindsatser kan opretholdes, herunder WFP’s egne programmer, som udgør en livslinje til næsten 100 millioner sårbare mennesker globalt.

 

VIGTIGSTE DATA 

  • Omkring 265 millioner mennesker i lav- eller mellemindkomst lande vil være i akut fødevareusikkerhed i slutningen af 2020, medmindre der gribes hurtigt ind. (kilde: WFP prognose).
  • Størstedelen af mennesker, der led af akut fødevareusikkerhed i 2019, var i lande påvirket af konflikt (77 millioner), klimaforandringer (34 millioner) og økonomiske kriser (24 millioner mennesker). (Kilde: the Global Report on Food Crises).
  • 10 lande udgjorde de værste fødevarekriser i 2019: Yemen, Den Demokratiske Republik Congo, Afghanistan, Venezuela, Etiopien, Sydsudan, Syrien, Sudan, Nigeria og Haiti. (Kilde: the Global Report on Food Crises).
  • I Sydsudan var 61 procent af befolkningen i en tilstand af fødevarekrise (eller værre) i 2019. Seks andre lande havde også mindst 35 procent af befolkningen i en tilstand af fødevarekrise: Sudan, Yemen, Den Centralafrikanske Republik, Zimbabwe, Afghanistan, Syrien og Haiti. (Kilde: the Global Report on Food Crises).
  • Disse ti lande udgjorde 66 procent af den totale befolkning i krisetilstand eller værre (IPC/CH fase 3 eller over) eller 88 millioner mennesker. (Kilde: the Global Report on Food Crises).

 

WFP’s cheføkonom Arif Hussain siger:

”COVID-19 er potentielt katastrofal for millioner af mennesker, som allerede hænger i en tynd tråd. Den er et hårdt slag for yderligere millioner, som kun kan få noget at spise, hvis de har en løn. Nedlukninger og global økonomisk tilbagegang har allerede reduceret deres mulighed for at forsørge sig selv kraftigt. Det tager kun et chok mere – som COVID-19 – for at skubbe dem ud over kanten. Vi må sammen handle nu for at afbøde konsekvensen af denne globale katastrofe.”

 

INTERVIEWS

WFP’s cheføkonom og andre ledende WFP repræsentanter er til rådighed til interviews – send e-mail til WFP.Media@wfp.org

WFP’s globale talspersoner til rådighed til interviews, se her den fulde liste over medie kontakter.

 

MULTMEDIE MATERIALE

Video pressemeddelelse om Sydsudan og truslen fra COVID-19 til rådighed her.

Video fra lande med fødevarekriser her.

Fotos der viser lande med fødevarekriser og konsekvensen af COVID-19 er tilgængelige her.

 

TIL REDAKTIONEN

The Global Report on Food Crises, som er baseret på data fra 2019, er udgivet af et netværk af humanitære- og udviklingspartnere, the Global Network Against Food Crises, som WFP er en del af.  

Den fulde 2020 Global Report on Food Crisis er tilgængelig her.

  

                                         #                           #                            # 

 

FN’s World Food Programme er verdens største humanitære organisation, som redder liv under katastrofer, skaber velstand og støtter en bæredygtig fremtid for mennesker, der er ramt af 

konflikter, naturkatastrofer og klimaforandringer. 

  

Danmark er blandt WFP’s vigtigste donorer af fleksible bidrag. Disse bidrag gør det muligt for WFP at reagere hurtigt og effektivt, når katastrofer indtræffer, finansiere forsømte kriser og dermed sikre, at hjælpen når dem, der har mest brug for den. 

 

Følg os på Twitter WFP_DK & @WFP_Media 

For information om WFP på dansk, besøg vores hjemmeside: da.wfp.org 

Kontakt

For yderligere information, kontakt venligst 

Anne Poulsen, WFP/København, Mob. +45 4050 3993, e-mail: anne.poulsen@wfp.org