Skip to main content

Høj pris på sund kost risikerer at gøre milliarder af mennesker fejlernærede, fastslår rapport om fødevaresikkerhed

, FN's World Food Programme

Næringsrige fødevarer er uden for økonomisk rækkevidde for mennesker i de fattigste lande

1*Y0AJa7Vggs8gDNSdcdV5Kg.jpeg
Congo: En kvinde i Brazzaville venter på at købe dagligvarer med WFP's kontantoverførsler. Foto: WFP/Alice Rahmoun

Af Peyvand Khorsandi

Der er i øjeblikket tre milliarder mennesker i verden, som ikke har råd til en sund kost. Det fastslår rapporten ‘The State of Food and Nutrition in the World 2020,' også kaldet SOFI-rapporten, som udgives af FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) i samarbejde med andre FN-organisationer, inklusiv World Food Programme (WFP).

For at kunne redde liv og nå målet om at udrydde sult i verden inden 2030 skal afstanden mellem menneskers behov for og adgang til ernæring mindskes, startende med de mest udsatte samt de, der oplever den største afstand. Sund kost er uden for rækkevidde for mindst 40 procent af verdens befolkning.

De mennesker, som er hårdest ramt, kan end ikke skaffe tilstrækkeligt med mad til at dække deres basale energibehov. WFP anslår, at coronaviruspandemien vil føre til, at yderligere 121 millioner mennesker vil sulte. I de 83 lande, hvor WFP opererer, forventes det, at der ved årets udgang vil være 270 millioner akut sultne mennesker, i høj grad som følge af pandemiens socioøkonomiske konsekvenser.

1*7jI7krsnVMwqEiMaajhNIQ.jpeg
Æg ligger klar til at blive distribueret som en del af National Home Grown School Feeding-programmet i Makoko, Lagos. Foto: WFP/Damilola Onafuwa

"Indtil vi har en medicinsk vaccine mod virussen, er fødevarer den bedste vaccine mod kaos," siger WFP's eksekutivdirektør David Beasley. "Uden mad risikerer vi at se en stigning i social uro og protester, stigende migration, eskalerende konflikter og udbredt underernæring blandt befolkninger, som tidligere ikke har været ramt af sult."

Spørgsmålet er nu, hvor vi skal begynde at sætte ind for at mindske de ødelæggende konsekvenser af, at der ikke er råd til sund kost — især som følge af COVID-19. Og endnu vigtigere; hvordan kan man støtte de fattigste mennesker, som er fjernest fra at kunne få adgang til sund kost?

1*3SvCQrk3PzfA8YwA8w8YtQ.png
Niger: Hajia Absou med græskar og løg, som er dyrket i en WFP-støttet køkkenhave i Wacha i Zinder-regionen. Foto: WFP/Simon Pierre Diouf

Mindst 185 millioner mennesker er ude af stand til at købe de basale fornødenheder, som er nødvendige for at sikre deres daglige fysiske styrke. I mange lav- og mellemindkomstlande er alene dét at imødekomme behovet for essentielle næringsstoffer umuligt, og 1,5 milliarder mennesker har ikke råd til at dække dette behov.

Af SOFI-rapporten fremgår det, at prisen for en kost, der dækker det daglige energibehov — i modsætning til en, som også er næringsrig — generelt kun er en smule højere i fattigere landes skrøbelige miljøer end i mere stabile lande.

1*0bDmgFBLazopINJjdQ4vDQ.jpeg
Haiti: En kurv med okra i Gonaives. Foto: WFP/Alexis Masciarelli

Når fødevareforsyninger kommer under pres, stiger prisen på en kost, der indeholder de nødvendige næringsstoffer, voldsomt, og det bliver sværere at få råd til dyrere næringsrige fødevarer.

For eksempel har mere end 90 procent af husholdningerne i det nordlige Burundi, det sydlige Madagascar, Tanganyika-regionen i den Demokratiske Republik Congo, Maradi og Zinder i Niger samt Dogon-plateauet i Mali ikke råd til en kost med tilstrækkelige næringsstoffer.

I den Demokratiske Republik Congo, Somalia og Karamoja-regionen i Uganda har markeder i landdistrikter ofte markant færre forskelligartede typer mad end markeder i byer — særligt hvad angår kød, fisk og mejeriprodukter.

1*2XwWPWK9-Z9lzB0Mhq_Q4w.jpeg
Cameroon: Hjemmerationer udgør et varmt måltid for disse drenge i Koza i Far North regionen. Foto: WFP/Glory Ndaka

I de mest skrøbelige miljøer kan prisen på en kost med tilstrækkelige næringsstoffer være fire til syv gange højere end prisen på en kost, der kun skal dække det daglige energibehov, hvorimod prisen i mere stabile miljøer er omkring tre gange højere.

For at afværge de ødelæggende konsekvenser, som dette medfører, er vi nødt til at prioritere de mest udsatte — børn under to år, gravide og ammende kvinder og unge piger; de fattigste som lider af akut sult; folk som lever under fattigdomsgrænsen samt de der ikke har råd til at dække deres behov for næringsstoffer, for slet ikke at tale om en sund kost.

Sund kost afhænger af fødevaresystemer, som kan sikre den, og derfor samarbejder WFP med regeringer, lokale myndigheder, lokalsamfund, den private sektor og andre interesserede parter om at støtte både udbuds- og efterspørgselssiden af fødevaresystemer samt at sørge for, at sund og nærende mad bliver tilgængelig for alle — inklusiv for de, som lever under de mest skrøbelige omstændigheder.