Fødevareassistance: et skridt mod fred og stabilitet

I 2021 var konflikter den primære årsag til fødevareusikkerhed i verden, hvor 99 millioner mennesker i 23 lande oplevede akut fødevareusikkerhed som følge af uroligheder og usikkerhed.

Med næsten 60 procent af verdens 828 millioner sultende mennesker som lever i områder ramt af væbnet vold, er konflikt den største udfordring for at udrydde sult.

Bistand fra FN’s World Food Programme (WFP) er ikke blot en livsreddende støtte for mennesker der er fanget i en konflikt, lever under belejring eller er på flugt efter at være blevet tvunget ud af deres hjem – det kan også være det første skridt i retning af fred ved at bidrage til at mindske spændinger, der kaneskalere til konflikt.

Ved tildelingen af Nobels fredspris 2020 til WFP beskrev den norske Nobelkomité forbindelsen mellem sult og væbnede konflikter som en ond cirkel, hvor "krig og konflikt kan forårsage fødevareusikkerhed og sult, ligesom sult og fødevareusikkerhed kan få latente konflikter til at bryde op og udløse brug af vold".

Sammenhængen var tidligere blevet anerkendt af FN's Sikkerhedsråd i resolution 2417 (vedtaget i maj 2018), som også bekræftede forbuddet mod brugen af sult som krigsvåben - hvorved væbnede grupper blokerer adgangen til mad for at tvinge civilbefolkningen til at overgive sig eller forlade landet - og anerkendte at verden aldrig vil være i stand til at udrydde sult medmindre der er fred.

Nobels fredspris giver WFP anerkendelse "for sin indsats for at bekæmpe sult, for sit bidrag til at forbedre forholdene for fred i konfliktramte områder og for at fungere som en drivkraft i bestræbelserne på at forhindre brugen af sult som et våben i krig og konflikt.".

Da Yemen i 2018 stod over for hungersnød, lykkedes det med en massiv optrapning af WFP's operationer i det krigshærgede Yemen at undgå hungersnød.. I dag risikerer millioner af mennesker i dele af Yemen og andre konfliktramte lande - såsom Den Demokratiske Republik Congo, Nigeria og Sydsudan - imidlertid igen at dø af sult, hvis ikke fødevareassistance når frem til dem.

De foreløbige resultater af en fælles forskningsundersøgelse med Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI), der fokuserer på El Salvador, Irak, Kirgisistan og Mali, viser at WFP’s arbejde bidrager til at forbedre mulighederne for fred ved at forbedre adgangen til naturressourcer (f.eks. vand og jord), styrke den sociale samhørighed og løse problemer i og mellem lokalsamfund, øge mulighederne og inklusionen, herunder for unge, og øge tilliden mellem borgere og stat ved at bidrage til at styrke statens ansvarlighed og levering af tjenesteydelser.

Især udviklingsprojekter hvor folk modtager fødevarebistand mens de opbygger eller genopbygger infrastruktur i lokalsamfundet, f.eks. veje, kunstvandingssystemer eller vandreservoirer, kan forbedre fødevaresikkerheden og mindske konkurrencen om ressourcerne.

F.eks. WFP's engagement i lokalsamfundene med henblik på at rehabilitere vandingskanaler og rørledninger i omstridte områder langs Kirgisistans grænse til Tadsjikistan har ført til en stigning i vandforsyningerne og landbrugsproduktiviteten, hvilket bidrog til at forhindre konflikter mellem lokalsamfundene om vand.