Opbygning af modstandskraft
- Over 80 %
- af verdens fødevareusikre mennesker lever i lande der er udsat for naturkatastrofer, hvor jord og økosystemer er nedbrudte
- De første 1.000 dage
- Børn som er fejlernærede de første 1.000 dage af deres liv risikerer kognitiv og fysisk svækkelse
- 218 millioner mennesker
- blev i gennemsnit ramt af naturkatastrofer pr. år i perioden 1994-2013
Klimaforandring, miljøbestemte ødelæggelser, knaphed på vand, sygdom, hurtig befolkningstilvækst, ikke-planlagt urbanisering: i dag truer øget risiko og skrøbelighed med at vende de store udviklingsmæssige gevinster, der indtil nu er opnået i verden.
Chok og stressfaktorer som konflikter, naturkatastrofer og politisk ustabilitet, kan få ødelæggende konsekvenser. Børn, der er underernærede i de første 1.000 dage af deres liv, kan blive kognitivt og fysisk handicappet. I krigstider eller katastrofesituationer er skoler de første til at lukke. Historisk set har humanitære interventioner reddet utallige liv, og genopbygget millioner af menneskers levebrød. De har dog sjældent håndteret de underliggende sårbarheder.
Det er sandt, at udviklingsprogrammer er svære at implementere i skrøbelige eller dybt forarmede sammenhænge, der er udsat for tilbagevendende kriser. Beviserne taler dog for, at aktører inden for udvikling kan mindske eftervirkningerne af chok og stressfaktorer ved at lade modstandskraft indgå i deres interventioner, og derved mere varigt lindre menneskelig lidelse.
Ved at fokusere på modstandskraft kan det humanitære samfund sikre, at mennesker kommer sig bedre efter katastrofer. Foranstaltninger, der øger modstandskraften, er i virkeligheden omkostningseffektive på to måder: de mindsker behovet for at bruge penge på beredskab til tilbagevendende kriser, og hjælper samtidig med at overvinde en nedarvet mangel på udvikling.