Skip to main content

Mød praktikanterne i WFP’s Nordiske Kontor

Her kan du læse mere om praktikstillingen og høre fra vores nuværende praktikanter, hvordan de oplever praktikopholdet.
, FN's World Food Programme

Nimo Hussein Ahmed (Danmark),

1*R6qplHFfNl_ZRQ0g0Dr2vw.jpeg
Billede: WFP/Jonathan Eng

Hvad er din baggrund?

Jeg har en bachelor i Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet. Under studiet har jeg arbejdet som studentermedhjælper i flere ikke statslige organisationer (NGOer), hvor jeg arbejdede med internationale forhold, som blandt andet har været relateret til WFP's mandat. I øjeblikket er jeg i gang med mit sidste år af min kandidat i Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Da min kandidat er tværfaglig, har jeg valgt at specialisere mig i international sundhed, migration og international udvikling.

Hvorfor søgte du?

Jeg søgte praktikstillingen fordi jeg gerne vil lære mere om kommunikation, sociale medier, outreach og advocacy. Dertil var denne praktikstillingen en god mulighed for at få et større indblik i FN og arbejde for en international organisation. I løbet af mine studier arbejdede jeg i UNYA Denmark og Børnefonden, hvor jeg beskæftigede mig med at fremme og skabe opmærksomhed omkring FN relaterede emner. Jeg har en stor interesse i udviklingsarbejde og fødevareusikkerhed, og derfor var denne praktikstilling en god mulighed for at kombinere ikke alene min interesse, men også min uddannelse og dermed lære mere om verdens største humanitære organisation.

Hvad har du lært under denne praktik?

Jeg har forbedret mine kompetencer inden for kommunikation og opnået værdifulde færdigheder ved at arbejde med WFP's sociale medier platforme. Jeg har lært meget omkring udviklingsarbejde og humanitært arbejde især inden for fødevaresikkerhed og global sundhed. Det har været interessant og meget lærerigt at arbejde i verdens største humanitære organisation, der bekæmper sult i hele verden. Jeg har desuden lært en masse om FN og fået et indblik i hvordan en FN organisation ledes.

Ingrid Øilo Marcussen (Norge),

1*7YR73Fk7wY1bEKOYWbCtmw.jpeg
Billede: WFP/Nimo Hussein Ahmed

Hvad er din baggrund?

Jeg har en bachelor i statskundskab, og har studeret fransk i et år på Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet. Efter jeg færdiggjorde mit franskstudie arbejdede jeg som praktikant ved Norges Faste Mission ved FN i Rom (FAO, WFP og IFAD), som er en del af den Norske Ambassade i Italien.

Hvorfor søgte du?

Sideløbende med mit studie har jeg været aktiv i en organisation kaldet Spire. Spire er en ungdomsorganisation, som arbejder med klima, udvikling, fødevaresikkerhed og handel. Jeg var leder i Spire i et år. I Spire arbejdede jeg med mange interessante emner, som blandt andet førte mig til Rom, hvor jeg yderligere lærte en masse om fødevaresikkerhed, udvikling og landbrug.

Hvad har du lært under denne praktik?

Siden jeg påbegyndte min praktik, har jeg lært meget om sociale medier og kommunikation. Der er mere i sociale medier end bare at udgive noget og få likes! Desuden har jeg også lært mere om FN, og det har været interessant at få et indblik i, hvordan en FN organisation fungerer indefra.

Aino Partanen (Finland),

1*2l7H9iGG6Wp0RJaTDI2sIQ.jpeg
Billede: WFP/Nimo Hussein Ahmed

Hvad er din baggrund?

Jeg besluttede for et år siden at lære mere om udviklingsområdet, og derfor startede jeg på kandidatuddannelsen "Communication for Development," som kombinere kommunikation og udviklingsstudier på Malmø Universitet. Desuden havde jeg allerede en kandidat i finsk og har i mange år arbejdet som redaktør, pressemedarbejder og producent for forlag og kulturbureauer.

Hvorfor søgte du?

Da FN's World Food Programme er den største humanitær organisation og en del af FN-systemet, kunne jeg ikke forstille mig et bedre sted at lære om global udvikling og humanitært arbejde. Mit ønske er at fremme sociale problemstillinger gennem forskellige former for kommunikation. WFP's kreative og alsidige stil til at benytte kommunikation som et redskab til udrydde sult har allerede imponeret mig.

Hvad har du lært under denne praktik?

Jeg har allerede lært meget! Om spørgsmålet er hvordan man udarbejder fængende tweets, hvordan man producerer onlineindhold, der vækker folks opmærksomhed, hvordan man holder et godt oplæg, eller hvordan man arbejder hen imod en verden uden sult, vil denne praktikstillingen give dig muligheder. Det er et privilegium at få et indblik i én af verdens største organisationer, og det er en glæde at arbejde tæt sammen med et team, som er venlige og meget talentfulde.

Du har nu også mulighed for at blive en del af WFP! WFP Nordiske Kontor søger lige nu praktikanter til efterårssemesteret 2018. Søg inden den 18. marts her