Pressemeddelelse — Burkina Faso er epicenter for dramatisk humanitær krise i det centrale Sahel
Pressemeddelelser | 19 november 2019
Katastrofe
Et stigende antal væbnede konflikter, forringet sikkerhed, fattigdom og klimaforandringer udgør en reel trussel mod landene i det centrale Sahel. Angreb på civile og infrastruktur og konflikt mellem staten og ikke-statslige væbnede grupper har ført til massive befolkningsfordrivelser i Burkina Faso, Mali og Niger.
Mennesker, der er blevet fordrevet, har akut behov for nødhjælp. De fleste af værtssamfundene er dårligt stillede og ekstremt sårbare. Fødevarebehovet vokser i en tid, hvor humanitær adgang bliver stadig mere udfordrende.
Voksende usikkerhed truer de fortjenester, der er opnået i forskellige sektorer, herunder fødevaresikkerhed og ernæring, og har konsekvenser for fødevarer og handelsstrømme. Det centrale Sahel havde knap kommet sig efter den akutte fødevarekrise i 2018, førend mange familier blev udsat for vold.
Hurtig humanitær indsats er afgørende for at redde liv. Det er en enorm udfordring at imødekomme de stigende humanitære behov og samtidig sikre de fremskridt, der er opnået i forhold til samfundets modstandsdygtighed i de seneste år.
FN’s World Food Programme bestræber sig på at kombinere livreddende humanitære indsatser med øgede investering i aktiviteter, der bidrager til større beskæftigelse, gendannelse af økosystemer, flere arbejdspladser og social samhørighed med det formål at ændre levemåde, stoppe sult, mindske usikker migration, uddanne unge mennesker og nedtone konflikter.
WFP's finansieringsbehov i det centrale Sahel er på mere end DKK 1,1 milliard frem til marts 2021.