FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) og FN’s World Food Programme (WFP) har i dag udgivet rapporten The Early Warning Analysis of Acute Food Insecurity Hotspots, som beskriver en farlig kombination af konflikt, økonomisk tilbagegang, ekstreme klimaforhold og COVID-19-pandemien, der skubber folk tættere på katastrofefasen af fødevareusikkerhed.
Dele af befolkningen i de fire brændpunkte
Ud af de mere end 12 millioner mennesker vi støtter hver måned, udgør de den gruppe, der er i størst risiko for at sulte.
Sult er grusomt for alle, men ikke fuldstændig blind. Kvinder — især i krigstider — er lettere ofre for de lidelser, den medfører. Kvinder spiser sidst, og de spiser mindst.
Purni var 25 år gammel da hun kom til Nepal som flygtning fra Bhutan sammen med sin mand og baby. Hun havde ikke forstillet sig, at hun skulle have tre børn i flygtningelejren, og at hun stadig ville bo der 25 år senere.
”For millioner af børn rundt omring i verden, er det måltid, som de modtager i skolen, det eneste måltid de modtager om dagen. Uden det vil de sulte, de risikerer at blive syge, droppe ud af skolen, og dermed miste deres bedste chance for at undgå fattigdom.
I Gaza er to ud af tre fødevareusikre, og World Food Programme (WFP) er derfor til stede i forreste række og giver den nødvendige assistance til 245.000 af de mest sårbare mennesker. 85% af de mennesker, som WFP bistår, modtager deres månedlige bistand i form af et elektronisk fødevarekort med ca. 65 kroner på.
