Derfor har kvinder og piger i Yemen brug for WFP’s støtte mere end nogensinde
Ud af de mere end 12 millioner mennesker vi støtter hver måned, udgør de den gruppe, der er i størst risiko for at sulte.
Sult er grusomt for alle, men ikke fuldstændig blind. Kvinder — især i krigstider — er lettere ofre for de lidelser, den medfører. Kvinder spiser sidst, og de spiser mindst. De er oftest tvunget til at droppe ud af skolen eller blive gift i en tidlig alder, når der ikke er nok mad.
Yemen er ingen undtagelse, og mens konflikten i landet fortsætter ind i sit sjette år, befinder mange kvinder sig i stadig sværere omstændigheder. Men kvinder har en urokkelig modstandskraft, så på trods af lidelserne finder de måder at forblive håbefulde og stærke.
I Yemen står kvinder og piger over for samme udfordringer som kvinder i andre sårbare lande: graviditet gør dem mere udsatte over for underernæring, og deres rolle som omsorgsgiver kan føre til, at de ofrer sig i skadelig grad ved at give afkald på måltider, så deres børn kan spise.
Krigen i landet bebyrder dem med yderligere udfordringer. Når kvinder flygter fra vold mister de fællesskabet i lokalsamfundet og de vigtige netværk. Alt for mange piger er tvunget til at droppe ud af skolen, som deres familier ikke længere har råd til at betale for.
Hannahs historie er et eksempel på dette problem. I en alder af 14 droppede hun ud af skolen, et år efter konflikten startede. Skoleudgifterne var hurtigt ikke til at betale, så hun måtte blive hjemme og tage sig af sine søskende i stedet. Sidste år, som 18 årig, blev Hannah gift.
Historier som disse er desværre alt for udbredte, og WFP arbejder på at gøre dem mindre udbredte ved at støtte skolemadsprogrammer. Skolemadsprogrammer hjælper med at holde piger i skolen. Uddelingen af gratis næringsrige snacks tilskynder forældre til at sende deres børn i skole. WFP udvider lige nu og sigter efter at nå ud med disse snacks til 1.2 millioner børn over hele Yemen. Vi har lige startet et pilotprogram, hvor vi uddeler sandwiches og frisk frugt til børn i skole.
Pilotprojektet blev startet i Aden i februar og ansætter kvinder til at lave sandwich og indkøbe nødvendige ingredienser til skolemaden lokalt, hvilket også styrker markederne. Sandwichene er særligt vigtige i forhold til at forbedre børns generelle ernæring, da de udgør halvdelen af børns daglige kaloriebehov. WFP har planer om også at udvide programmet til andre dele af Yemen.
Iblandt kvinder er mødre særligt sårbare over for konsekvenserne af krig — og sult. Mødre ofrer deres del af maden for at sikre, at deres børn får nok. Dette kan efterlade dem i risiko for fejlernæring, og hvis de ammer, kan de oftest ikke producere nok mælk til deres børn.
Zainab
Zainab, mor til tre, bragte for nyligt sin nyfødte datter til en WFP-støttet klinik i Aden. Zainab havde ikke haft problemer med at amme sine to første børn, men hun kunne ikke producere nok mælk til sit tredje barn. Som følge deraf var barnet akut fejlernæret. Zainab fik et fødevaretilskud bestående af en hvede- og sojablanding, som kan give gravide og ammende mødre den næring, de har brug for.
Nogle gange i Yemen, selv når kvinder opgiver alt, kan de stadig ikke give nok til deres familier — hvilket er en byrde, der sætter sine spor. Nesreen bor sammen med sin mand og to børn i Aden i en lejr for internt fordrevne personer. Hun modtager månedlige kontantoverførsler fra WFP, men prisstigninger på det seneste har gjort det svært at købe nok mad.
"Når priserne stiger, springer vi måltider over," siger hun. "Vi har ikke råd til frokost og nogle gange får vi slet ikke aftensmad."
At have nok at spise er kritisk for ethvert barn, men det er særligt vigtigt for børn på to år eller yngre. Det kan have skadelige indvirkninger for resten af livet, hvis børn ikke får de rette næringsstoffer i de første 1000 dage.
WFP leder ernæringscentre i Yemen og yder særlig ernæringsstøtte til 3 millioner gravide og ammende mødre og børn for at behandle og forebygge fejlernæring. WFP's mål er at nå ud til hver eneste gravide kvinde og mor til børn under to, hvilket er en stor udfordring i et land, der er revet fra hinanden på grund af konflikt.
Kvinder og børn modtager en måneds forsyninger af ernæringstilskud og bliver bedt om at komme tilbage måneden efter for at blive tjekket. Dette er ikke altid muligt for nogle mødre, da transport er dyrt, mens konflikters skiftende frontlinjer kan gøre rejser umulige.
Udholdenhed og styrke
Krig vejer tungt hos kvinder i Yemen, men på trods af smerten slår den ikke kvinderne ud. Iblandt deres historier med lidelse er der også historier om udholdenhed, håb og styrke.
Nawal modtager WFP kontantoverførsler til at købe mad. Som uddannet jordemoder endte hun i en lejr for internt fordrevne personer, efter hun flygtede fra vold i hjembyen Hodeidah. Hun efterlod alt da hun flygtede fra sit hjem, men ikke hendes ønske om at hjælpe. Hun fortsætter med at hjælpe med at bringe børn til verden for kvinder, der er fordrevet på grund af krig, og hun nægter at modtage nogen form for betaling.
Kvinderne i lejren er afhængige af hende hende. De kalder hende 'Doktor Nawal', og der er altid nogen ude foran hendes teltindgang, som spørger om hjælp. Hun har hjulpet med at tage imod talrige børn i lejren.
"Fordi jeg er en kvinde ved jeg, hvordan kvinder lider under fødslen," siger Nawal. "Det er dér min passion kommer fra i forhold til at hjælpe kvinder, når de føder."
Mens Yemen går ind i sit sjette år med krig, har krisen flyttet sig ud af det globale søgelys. Men selvom nyhederne har skiftet fokus, er der stadig mange kvinder, der har brug for støtte.
Støtten i Yemen gør en forskel. WFP har reddet millioner, som har været på grænsen til hungersnød, men vi oplever lige nu et finansieringsunderskud på over 5.5 milliarder DKK — bidrag som er kritiske for at nå ud til de 12 millioner kritisk sultne mennesker hver måned. Uden WFP's fortsatte støtte vil situationen i Yemen forværres hurtigt.
Yemen er WFP's største operation i verden, hvor vi støtter 12.5 millioner mennesker — over entredjedel af befolkningen — med månedlig fødevareassistance. WFP i Yemen leverer også ernæringsstøtte til kvinder og børn, leder et skolemadsprogram i over 1.500 skoler og støtter lokalsamfund med at genopbygge vigtige funktioner, såsom veje, skoler og vandingssystemer, for at få dem tilbage i retning mod selvforsyning.
WFP's respons til krisen i Yemen har indtil nu forhindret hungersnød. Dette niveau af respons ville ikke have været muligt uden støtte fra vores donorer: USAid, KSreflief, UAEAid, EU, Tyskland, Tyskland BMZ, Kuwait, Storbritannien, Japan, UN CERF, Norge, Sydkorea, Canada, Schweiz, Sverige, Danmark, Australien, Finland, Italien, Qatar, Frankrig, Østrig, Luxembourg, Rusland, Tjekkiet, Island, Estland, Slovenien, Bulgarien og Kroatien.
Klik her for at donere. Læs mere om WFP's arbejde i Yemen.