Tidlig indsats og investering kan afværge fødevarekriser og spare milliarder i globale udgifter til fødevareassistance
KØBENHAVN/ROM – Kronisk sult og antallet af fødevarekriser stiger og intensiveres verden over. En ny rapport fra FN’s World Food Programme (WFP) ”World Food Assistance: Preventing Food Crises” analyserer disse kriser og spørger, hvad der forårsager dem, hvad der afgør deres omfang og hvordan de kan undgås.
En af de vigtigste konklusioner i rapporten er de enorme udgifter, der kan spares på fødevareassistance gennem forebyggende foranstaltninger. Et stop for voldelige konflikter – en af de største årsager til sult – kan reducere udgifter til fødevareassistance med op til 50 procent om året.
En stigning på et trin på Verdensbankens skala for stabilitet og fred The Index of Political stability and Absence of Violence kan medføre en besparelse på næsten USD 3 milliarder (baseret på data fra 2016). I reelle tal vil det betyde:
I Syrien ville WFP spare USD 300 milliarder hvert år.
I Yemen ville WFP spare USD 205 milliarder hvert år.
I Somalia ville WFP spare USD 85 milliarder hvert år.
"Det er afgørende at sætte en stopper for konflikter,” siger WFP’s chef for fødevaresystemer,Steven Were Omamo, som er manden bag rapporten. ”Men det kræver også langsigtede investeringer i uddannelse, infrastruktur og økonomisk vækst at forebygge fødevarekriser. Mens stigninger i indkomsten pr. indbygger hjælper lande med at begrænse omfanget af fødevarekriser, kan selv lavindkomstlande forhindre kriser ved at foretage disse investeringer.”
Hvis verden kunne eliminiere alle årsager til fødevarekriser, ikke kun konflikter men også klimaforandringer, kronisk sult og underernæring, dårligt fungerende fødevaresystemer samt fejlslagne politiske, sociale og økonomiske strukturer, ville WFP’s årlige udgifter til fødevareassistance være mere end USD 5 milliarder mindre. Med andre ord ville der stort set ikke være behov for fødevareassistance, og de penge, der blev sparet, kunne bruges på langsigtede udviklingsinitiativer, som kunne forbedre livet for de mest sårbare.
