Vi må ikke lukke øjnene: Konflikt, økonomisk sammenbrud og coronavirus skubber Yemen helt ud på kanten af hungersnød
Mens behovet for hjælp stiger drastisk, appellerer WFP om omgående økonomisk støtte og uhindret humanitær adgang.
Af Simona Beltrami og Annabel Symington
Arafat skubber en trillebør gennem gaderne i Sanaá, tilbage til det lejede værelse, han deler med sin kone og fire børn. Arafat er 37 år og arbejdede som lagerarbejder i Hodeida ved bredden af Det Røde Hav, men måtte flygte til hovedstaden, da konflikten lammede havnebyen og gjorde ham arbejdsløs.
Selv om han tager forefaldende jobs, er hans indkomst langt fra nok til at forsørge familien på seks. Den mad som han triller hjem fra en World Food Programme (WFP) distribution — mel, tørrede bønner, olie, sukker og salt — er hvad der holder dem fra at sulte. Men ligesom mange andre i Yemen modtager Arafat nu kun assistance hver anden måned i stedet for månedligt.
Ligesom Arafat står hele Yemen på kanten af afgrunden. Konflikten er værre end nogensinde før — kampene raser på tværs af 40 forskellige frontlinjer, mange mennesker er blevet dræbt mens tusinder er blevet fordrevet. Økonomien er på randen af et sammenbrud, og Yemen risikerer at blive trukket tilbage til hvor det var i 2018, da hungersnød sidst truede landet.
Situationen i dag er endda værre. Værdien af den lokale valuta, riyal, har ramt de laveste niveauer, der nogensinde er set, og de udenlandske valutareserver er næsten opbrugte, hvilket betyder, at livsvigtig import af fødevarer snart bliver umulig. Prisen på fødevarer er steget voldsomt, og er nu 140 procent højere end før krigen. Prisen på basisvarer som vegetabilsk olie og bælgfrugter er steget med næsten 50 procent i de sidste otte måneder alene. Som en konsekvens af dette har et stadigt stigende antal mennesker ikke råd til en kost, der dækker deres behov. Dele af landet er meget vanskelige at få adgang til, da frontlinjerne flytter sig, og humanitære organisationer har svært ved at nå frem til nogle af de mennesker, der har størst behov for assistance.
Samtidig har WFP været nødt til at skære i fødevareassistancen i dele af landet på grund af alvorlig mangel på penge. Yderligere indskrænkninger vil snart være uundgåelige.
Coronavirus-pandemien forværrer denne allerede dystre situation: med et sundhedssystem, der hænger i laser efter fem års konflikt, har Yemen verdens højeste dødelighed som følge af COVID-19, og familier mister indkomst fra pengeoverførsler fra slægtninge i udlandet, især i Golfen, der nu har svært ved at finde arbejde.
Uden den nærende mad, de behøver for at vokse normalt, er børnene dem, der er hårdest ramt af den tiltagende humanitære krise. Arafats to drenge og to piger er ingen undtagelse: Sultan, hans yngste, er blevet diagnosticeret med alvorlig akut fejlernæring.
"Sultan var meget svag, da han blev født. Jeg forventede, at han ville blive stærkere af at blive ammet, men hans tilstand blev ikke bedre," siger Arafats hustru Om Sultan. Da hun tog ham med til nærmeste sundhedscenter, fortalte lægen hende, at han var fejlernæret. "Jeg var meget bange — bange for at jeg kunne miste ham. Hvilken mor ville ikke frygte for sit barns liv? " fortsætter hun.
"Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at mine børn ikke skal gå sultne i seng."
Takket være den supplerende mad, han modtager, er Sultan begyndt at tage på i vægt, og han har mere energi end før. Han har dog stadig brug for behandling. Næsten halvdelen af Yemens børn er væksthæmmede, hvilket betyder, at deres fysiske og mentale udvikling er blevet permanent påvirket af dårlig ernæring. Cirka 2 millioner børn har brug for ernæringsstøtte. Af disse er 360.000 i fare for at dø, hvis de ikke får behandling.
"Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at mine børn ikke skal gå sultne i seng," siger Om Sultan. Familien spiser et måltid om morgenen og et om aftenen, men deres kost varierer ganske lidt.
"Sidste gang vi spiste kylling var for omkring en måned siden. Kylling er ikke en prioritet, fordi det er meget dyrt, og for det samme beløb kan jeg købe ingredienser til to måltider samt vigtige ting som bleer til Sultan," siger hun.
To tredjedele af Yemens 30 millioner indbyggere er ligesom Arafats familie ikke i stand til at sætte mad på bordet.
"Behovet i Yemen er større end nogensinde før på grund af en giftig kombination af konflikt, økonomisk krise og coronavirus. Men støtten til humanitære indsatser i landet er faldende," siger Laurent Bukera, WFP's landedirektør i Yemen. For at varetage arbejdet i landet har WFP i gennemsnit brug for DKK 1,3 mia. om måneden. Der er skåret ned på fødevarehjælpen, da operationen knapt nok har modtaget halvdelen af det, den havde brug for i 2020.
"Vi gør alt, hvad vi kan, med den støtte vi har modtaget. Men det er ikke nok. Vi kan ikke sidde og se på, mens Yemen nærmer sig en katastrofe," siger Bukera og understreger behovet for økonomisk støtte såvel som politisk indsats for at skabe sikker og uhindret adgang for humanitære organisationer over hele landet.
