Fejlernæring: Yemens kapløb mod tiden

En sygeplejerske placerer målebåndet rundt om Rouidas tynde arm og strammer til.

"Jeg var bange for, at hun skulle dø," siger hendes far, Adbul Rahman. Han kender konsekvenserne af krig for godt til at begrænse sit ordvalg.

Abdul er uddannet sygeplejer, men han har ikke haft lønnet arbejde siden, krigen startede. Han er frivillig i den samme lille klinik i Al Kubri-landsbyen i det nordvestlige Yemen, hvor Rouida får behandling. Det kan opfattes enten som grusom ironi eller som et strejf af held. Rouida er to år gammel. Hun er stadig fejlernæret, men da jeg møder hende og hendes far, er omkredsen af hendes arm nået ud til det gule område på målebåndet. Hun er gået fra svært akut fejlernæret (SAM) til moderat akut fejlernæret (MAM).

I det mindste tæller det som gode nyheder i Yemen.

SAM og MAM giver ingen mening for Rouida, som sidder på sin storesøsters skød og spiser den nærringsberigede jordnøddepasta, FN's World Food Programme giver til fejlernærede børn. Den lille gule firkant betyder dog noget. Den er et synligt bevis på, at hun vil være i bedre stand til at bekæmpe sygdom, vokse og lære.

I takt med at 4. årsdagen for konflikten i Yemen nærmer sig, er over tre fjerdedele af befolkningen afhængige af humanitær assistance for at overleve. Prisen på fødevarer er mere end fordoblet. Arbejdsløsheden er steget. Der er mangel på benzin og medicin, da restriktioner og lukning af vigtige havne har forsinket ankomsten af kritiske forsyninger. Den yemenitiske rial, Yemens lokale valuta, har mistet næsten halvdelen af sin værdi i 2018.

Rouida har fået håbet tilbage. Men mange andre børn bærer konsekvenserne af denne konflikt. Ud af de 3 millioner som er akut fejlernæret i Yemen er to tredjedele børn. Fejlernæring hæmmer fysisk vækst og den kognitive udvikling. Chokerende 50 procent af alle børn i Yemen er væksthæmmede. Med den nuværende udvikling vil fejlernæring skabe en tabt generation. Tabet af intellektuel kapacitet vil kunne mærkes flere årtier efter, at kampene slutter og vil true med at underminere genopbygningen af Yemen.

Men det tab kan mindskes gennem tidlig indgriben — med rette ernæring til at forhindre fejlernæring først og fremmest. De første 1.000 dage er afgørende. Uret begynder allerede at tikke ved undfangelsen. På det tidspunkt, hvor barnet fylder to år, er de skader som blev forårsaget af fejlernæring umulige at genoprette. For WFP er det et kapløb mod tiden. Organisationen øger massivt sin forebyggende indsats mod fejlernæring i 2019 med mål om at redde denne generation af børn.

Organisationen giver fødevaretilskud til dem, som anses for mest sårbare. Målet er at nå 700.000 børn, hvilket er en fordobling af sidste års mål. 300.000 gravide og ammende kvinder skal have forebyggende ernæringsassistance, og 1,6 millioner allerede fejlernærede kvinder og børn vil få hjælp i 2019.

Landsbyen Al Kubri, hvor klinikken der behandler Rouida ligger, er bemærkelsesværdigt placeret på de stejle skråninger ved dalen i Hajjah. Hajjahs høje niveau af fejlernæring blandt børn — op mod 15 procent i nogle områder — placerer området i kategorien for ernæringsmæssige katastrofer. Den nordlige del af provinsen, som ligger nær grænsen til Saudi-Arabien, har lidt under intense kampe, mens de sydlige områder er blevet et tilflugtssted for de mange mennesker, som flygter fra konflikten i andre områder af Yemen.

Al Kubri-klinikken modtager børn med fejlernæring næsten hver dag. Men når de ikke modtager nogen, er det ikke nødvendigvis et godt tegn. Et fald i antallet af nytilkomne betyder ikke automatisk, at der er et fald i niveauet af fejlernæring. Det er mere sandsynligt, at familierne har svært ved at komme til klinikken. Offentlig transport i Yemen er begrænset, især i landdistrikterne og mange har ikke råd til det, så familierne går ofte flere kilometer for at nå til en af klinikkerne.

For at bringe hjælpen tættere på dem, som har brug for den, udvider WFP sit netværk af sundhedscentre med programmer for behandling af fejlernæring til 3.000 fra 2.400 i 2018.

Jeg er ny i Yemen: jeg kom først tidligere i år. Jeg havde set billederne af de uhyggeligt tynde børn med indsunkne øjne, synligt skelet og udspilede maver. Jeg kendte til tallene — et ud af tre børn i Yemen i risiko for akut fejlernæring — men jeg havde troet, at kameraet havde fanget de mest ekstreme tilfælde for at illustrere krisens alvorlighed. Jeg vidste ikke, hvor let det var at finde så slemme tilfælde på landets klinikker og hospitaler. I den større by, Hodeidah, spurgte jeg en kollega fra WFP, som arbejder med ernæring, hvordan han håndterede at se de tilsyneladende endeløse strømme af fejlernærede babyer, der ankommer til hospitaler og klinikker. Havnebyen har været slagmark for nogle af de mest intense kampe. "Jeg må fokusere på det positive," svarede han. "De får behandling." Det var det mest følelsesmæssige svar, han ville tillade sig selv. Kapløbet om at redde en hel generation efterlader ingen tid til tårer.

Læs mere om WFP's livreddende arbejde i Yemen her