Flugten fra det sydlige Idlib

Det var en varm og solrig dag, da Shadia og hendes familie flygtede fra deres hjemby på landet i det sydlige Idlib. De drog nordpå, hvor mange mennesker havde søgt mod sikkerhed efter de voldsomme beskydninger, der ramte Idlib i september.

For at undgå risikoen rejste familien som de flest andre væk ad de mudrede, uasfalterede veje i næsten fire timer og ankom endelig til Nahda-lejren i Deir Hassan i det nordlige Idlib. Med sig havde de kun de få ejendele, som de kunne bære hen af vejen.

"Beskydningerne blev værre og det var ikke længere sikkert at blive hjemme. Vi flyttede nordpå til lejrene, hvor nogle af vores venner og slægtninge allerede var flyttet hen. De fortalte os, at det var sikkert der," siger Shadia, der har et ar i panden, som vidner om hendes krigshærgede historie.

"Da bomberne ramte, rystede hele huset og det skoldhede madlavningsolie væltede ud og ramte mig i ansigtet, løb ned af min ryg og på mine hænder."

"Jeg fik det her ar i starten af krigen. Jeg var otte år gammel, da bomberne ramte den ene side af vores hus. Jeg stod med min mor i køkkenet og hjalp hende med at lave mad, og da bomberne slog ned, rystede hele huset og det skoldhede madlavningsolie væltede ud og ramte mig i ansigtet, løb ned over min ryg og up på mine hænder," fortæller den nu 15-årige pige, hvis tøvende og apatiske udtryk er en smertefuld påmindelse om traumerne af konflikten.

Forestillinger om fremtiden

Selv hvis der ikke var krig, er Shadia ikke ubekendt med smerte. Hun har en arvelig blodsygdom kaldet talassemi, som gør, at hun har brug for månedlig blodtransfusion. Krigen har gjort denne udfordring vanskeligere for hende og hendes forældre. Hun har ikke modtaget en eneste blodtransfusion, siden de blev fordrevet.

Livet i Nahda-lejren i det nordlige Idlib er hårdt for piger som Shadia. "Der er næsten intet her, og vi er nødt til at dele vores bolig med andre familier. Her i lejren er der ikke andet en støv og jord, intet hospital og ingen skole. Jeg længes efter at være hjemme og skabe ro i sindet."

Som for så mange syriske børn har krigen udskudt Shadia's uddannelse, og hendes sygdom sinker hende yderligere, og bevirker at hun må blive ude af skolen i nogle år og studerer hjemme hos sine forældre.

"Jeg længes efter at være hjemme og skabe ro i sindet."

På trods af de udfordringer er Shadia stadig fuld af håb og drømmer stort. Hun håber, at hun kan blive rask og færdiggøre sin uddannelse, så hun kan blive læge.

"Jeg vil gerne være med til at helbrede børn," siger hun.

Shadia er en af de 330.000 børn under 18, som bor i Idlib og det omkringliggende område. Hver måned sigter WFP mod at nå 600.000 mennesker i Idlib, det nordlige Hama og det landlige Aleppo gennem grænseoperationer med Tyrkiet.

Shadia's historie og billeder er skabt af en WFP's partnere i Idlib.

Vil du hjælpe børn og familier i Syrien? GIV ET BIDRAG