”Problemet med coronavirussen er at den kom så pludseligt”

WFP giver kontantoverførsler i Ugandas hovedstad Kampala til 80.000 flygtninge, som lever i uformelle bosættelser og som er blevet hårdt ramt af konsekvenserne af COVID-19.

Ikke langt fra et af de mest velhavende nabolag i Ugandas hovedstad kæmper Adela Dagadi for at opfostre ti børn i hvad hendes søn kalder for "en ghetto". Deres tre små værelser leder ud til en overfyldt gårdsplads, som deles med naboer, og hvor man bliver våd under fødderne af vasketøjet der hænger til tørre.

Adela, 41, som flygtede til Uganda fra Den Demokratiske Republik Congo (DRC), mistede begge sine to jobs på grund af COVID-19, som ramte Uganda i marts. Hun blev fyret som hushjælp for diplomatiske familier næsten med det samme.

I de følgende dage faldt efterspørgslen på de bijouterivarer, som hun plejede at sælge fra hus-til-hus i hovedstaden, da økonomien svandt på grund af pandemien, den komplette nedlukning og det natlige udgangsforbud fra den 30. marts.

At være en flygtning er en livskamp

"Problemet med coronavirussen er at den kom så pludseligt," siger Adelas ældste søn, Elie, den anden forsørger i familien.

Han mistede sit job på en glasfabrik i marts, da økonomien gik i stå på grund af pandemien og delvis lockdown. Tre måneder senere bliver han nu og da kaldt ind til fabrikken, som er genåbnet, blot med reduceret bemanding.

"At være flygtning er en livskamp. Fra et skridt til det andet," siger Elie, 20.

Dog tilføjer han, at kontantoverførsler fra WFP er hvad der holder hans familie kørende, særligt hans femårige søster Noela Serafina, som lider af seglcelleanæmi, og har behov for regelmæssig medicin, hvilket er en yderligere omkostning for familien.

Selv før COVID-19 ramte, havde familien ingen opsparing. "Jeg har min fratrædelsesløn," siger Adela. "63,000 ugandiske shillings (DKK 112,5). Jeg brugte dem til et forråd af mad — tørre bønner og formalet majs — fordi jeg ikke vidste hvor længe nedlukningen ville vare, og at brødføde mine børn var allerede min største udfordring."

Nedskæringer i rationer rammer flygtninge i bosættelser i landdistrikter

Med den første kontantoverførsel til familien kunne hun også betale ikke-betalte huslejeregninger og gæld for køb af den medicin, som Neola må indtage dagligt.

FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) yder også kontantoverførsler til flygtninge i Kampala til at hjælpe med at dække over andre udgifter over tre måneder, såsom husleje. Dette er et yderligere bidrag til et tidligere bidrag fra regeringen bestående af en enkeltstående hus-til-hus distribuering af fødevarer til sårbare familier i Kampala som en respons på COVID-19.

Før COVID-19 ydede WFP ikke støtte til flygtninge i hovedstaden. WFP støtter 1.25 millioner flygtninge i bosættelser i landdistrikter rundt om i Uganda, som huser det største antal flygtninge i Afrika. Deres rationer blev dog nedsat med 30 procent i april på grund af manglende bevillinger til WFP.

Flygtninge beror sig ofte på remitter fra udlandet, som i alvorlig grad er faldet på tværs af Østafrika på grund af den globale økonomiske konsekvens COVID-19 har haft, særligt i udviklede økonomier.

WFP undersøgelse identificerer tab af indkomst

En WFP undersøgelse fra april viser tydeligt, hvor hårdt nedlukningen har ramt flygtninge i byen.

Den viste at næsten alle familier havde oplevet tab af indkomst under nedlukningen. Andelen af flygtningefamilier med ingen indkomst steg fra 31 procent til 72 procent under nedlukningen. Som et resultat kunne blot otte procent af flygtninge få råd til et sundt, afbalanceret måltid. Studiet viste, at husholdninger styret af kvinder, invalide eller ældre var hårdest ramt.

Baseret på disse konklusioner og en anmodning fra regeringen, begyndte WFP at give elektroniske kontantoverførsler til flygtninges mobiltelefoner i Kampala, med sigte på at støtte dem i at få dækket i det mindste noget af deres madbehov i tre måneder.

Hver flygtninge vil modtage 22.000 ugandiske schillings (DKK 39) hver måned — det samme beløb som uddeles til flygtninge i bosættelser.

Husleje og mad er nøglen

Adela, hendes mand og deres børn var tvunget til at flygte fra deres hjem i Goma i det østlige DRC i 2012 da oprørsgrupper overtog byen. Familien satte kurs mod Uganda, men oprører kidnappede Adelas mand, angiveligt fordi han var mekaniker, og de havde brug for ham til at reparere deres køretøjer.

Adela og hendes børn har ikke set eller hørt fra ham siden han forsvandt.

"Denne usikkerhed omkring COVID-19 gør os nervøse," siger Elie. "Vi var allerede forurolige ved ikke at vide hvor mange dage mere præsidenten til tillægge nedlukningen. Nu er der rygter om at han måske strammer den igen, fordi mange ikke følger de officielle sundheds retningslinjer."

"Midt i alt dette, skal børnene spise hver morgen, middag og aften. Det vigtigste er husleje og mad."

Støtte til flygtninge i Uganda

WFP er taknemmelige for Danmarks og USAID's støtte til nødhjælpen til flygtninge i Kampala.

På grund af faldende støtte til den regulære flygtningeindsats er WFP blevet nødsaget til at skære rationerne til Ugandas 1.25 millioner flygtninge i bosættelserne med 30 procent fra april. For at kunne yde fulde rationer i den anden halvdel af 2020 til Ugandas flygtninge i bosættelserne har WFP behov for DKK 224 millioner hurtigst muligt.

Blot for at kunne fortsætte de nuværende rationer på 70 procent resten af året har WFP behov for DKK 28 millioner.

WFP er taknemmelig for donorerne til flygtningeindsatsen i bosættelserne i Uganda: Canada, den Europæiske Kommission, Irland, Korea, Storbritannien og USA.