’Erhvervslivet skal se flygtninge som forbrugere’

Jeg har været i Uganda i ni måneder nu. Tidligere arbejdede jeg for Nike.

Jeg blev ansat, fordi WFP involverer sig mere og mere med den private sektor, så der er brug for folk, som taler det sprog, som ejerne af virksomhederne kender — salgssproget.

Sammenlignet med mit tidligere arbejde hvor jeg følte, at jeg kun marginalt forbedrede livet for nogle, som allerede havde det ret godt, så har jeg nu en fuldstændig anderledes følelse af at opnå noget. Med dette job berører jeg konkret folks liv og forhåbentlig bidrager til at få dem på fode igen.

Da jeg deltog i min første fokusgruppe med flygtninge for at lære om deres behov og første gang følte kontakten med deres liv, ramte det mig virkelig hårdt. Det er hårdt at høre historier om mennesker, som har været nød til at rationere deres måltider, eller høre om traumet, som ændrede deres liv — og at forestille sig, at det vi nogle gange bruger på et enkelt måltid er nok til at brødføde en hel familie i en måned.

I Uganda assisterer WFP 1 million flygtninge, hvoraf 220,000 modtager kontantoverførsler. Ved at give en del af vores assistance i kontanter, skaber vi større efterspørgsel og giver modtagerne købekraft til at købe de ting, som de har brug for såsom mad og andre fornødenheder. På samme tid som vi reducerer vores konkrete bidrag i form af fødevarer i samfundene, reducerer vi den generelle tilgang til fødevarer. Når efterspørgslen stiger og udbuddet falder, risikerer man at knapheden presser fødevarepriserne op. For at stabilisere priserne er vi nødt til at stimulere forsyningskæden af fødevarer uden for WFP.

Vi sigter efter at gøre markedet mere effektivt. En af udfordringerne er størrelsen på virksomhederne, hvor modtagerne af WFP's assistance bruger deres penge. Virksomhederne er små og arbejder med høje omkostninger, hvilket også afspejler sig i priserne på produkterne som sælges. Hvis vi kan hjælpe dem til at samle deres efterspørgsel i samfundet, vil de bedre kunne forhandle sig til lavere priser og bedre ydelser fra leverandørerne.

Hvis det lykkes os at sænke priserne ved at øge efterspørgslen og forbedre erhvervskompetencerne hos de lokale detailhandlere, har det på sigt en positiv indflydelse for det bredere samfund. Det er til gavn for de mennesker, som ikke modtager hjælp fra WFP, men som handler de samme steder som de, der gør.

Den største udfordring vi står over for, er at ændre tankegangen. Virksomhederne ser flygtningene som mennesker med lav købekraft, men alene det store antal af dem, gør dem til et stort marked. Vi er nødt til at hjælpe dem til at mødes, så de kan samle deres indflydelse og udnytte den kollektivt.

Læs mere om WFP's arbejde for at styrke landes kapacitet.