Liberee overlevede folkemordet, nu hjælper hun andre
24 år efter folkemordet i Rwanda arbejder Liberee Kayumba med at hjælpe flygtninge, der har søgt tilflugt i hendes land.
, FN's World Food Programme
Liberee var kun 12 år gammel, da folkemordet forvandlede Rwanda til en landsdækkende drabsplads — gammel nok til at huske alt, hvad hun så den gang. Disse minder plager stadig Liberee og utallige andre rwandere.
"Jeg havde en stor familie: forældre, søskende, bedsteforældre, fætre og kusiner. Mange af dem døde i de måneder," siger Liberee. ‘'Jeg så mine forældre og brødre blive dræbt foran mig. At vende tilbage har ikke været nemt for mine søstre og mig.''
"Det ændrer dit perspektiv på livet, når du har set mennesker dræbe andre mennesker," — Liberee Kayumba
Liberee bor i Kigali — Rwanda's hovedstad — og arbejder for FN's World Food Programme (WFP). Hun har set fremskridtene siden blodbadet, der næsten ødelagde hendes land.
Under folkemordet i 1994 flygtede millioner af mennesker ud af landet. Mange havde mistet alt: deres levebrød, venner og familier. Nogle vender stadig tilbage til deres hjemland og modtager hjælp fra regeringen for at kunne bosætte sig igen. Desuden modtager de hjælp fra WFP hvis de er i fødevareusikre dele af landet.
Og siden folkemordet er rollerne byttet om. I dag søger flygtninge tilflugt i Rwanda fra de samme lande, som mange rwandere flygtede til for 24 år siden. Mange rwandere som Liberee byder flygtningene velkommen med åbne arme.
"Jeg kan sætte mig selv i deres situation, for jeg har selv oplevet det. Jeg har stor forståelse for, hvad de går igennem, når de lever i lejrene,'' siger hun. "Vi kan give dem mad og sikre at deres grundlæggende basale behov er opfyldt. Men livet i lejrene er stadigt udfordrende og adskiller sig fra deres hjem.''
Fleksibel finansiering fra donorer som de nordiske lande har hjulpet flygtninge i Rwanda. WFP står imidlertid over for alvorlige mangel på finansiering. I november 2017 blev WFP nødt til at skære i rationerne med 10 procent, og i januar blev de yderligere beskåret med 25 procent.
Liberee arbejder i lejrene og taler med de mennesker, der er ramt af nedskæringerne i rationerne og forklarer hvad der sker, og hun forsøger at sætte sig ind i, hvad flygtningene går igennem. På grund af hendes egne oplevelser under folkemordet, har hun stor forståelse for den vanskelige situation de befinder sig i.
"Det ændrer dit perspektiv på livet, når du har set mennesker dræbe andre mennesker og set alle lidelserne. Det er forskelligt fra de mennesker, der aldrig har set noget af det der skete den gang," siger Liberee.
Rwanda er et af de tættest befolkede lande i Afrika og huser over 160.000 flygtninge, hovedsagelig fra Den Demokratiske Republik Congo og Burundi.
Liberee monitorerer programmerne i Mahama lejreren, hvor der bor end 60.000 burundiske flygtninge, og hun kontrollerer månedlige fødevareuddelinger. Hun er også den WFP-medarbejder, der arbejder tættest på flygtningene og forsøger at løse de problemer, de har.
"Jeg kan godt lide at hjælpe mennesker og arbejde med humanitært arbejde. Især når jeg kan løse et problem for nogen og dermed at gøre deres liv lidt lettere", forklarer Liberee, mens hun står midt i travlheden med den månedlige fødevareuddeling.
"Siden jeg var barn, ville jeg gerne hjælpe folk i nød," siger hun. "Minderne fra folkemordet og alle de mennesker, der har brug for hjælp motiverede mig til at arbejde for WFP. Som de fleste rwandere fik jeg hjælp fra WFP og husker de højenergi kiks, som skolebørn stadig modtager i dag.''
I kølvandet på folkemordet distribuerede WFP fødevareassistance til mennesker i nød. WFP's fokus er siden da ændret, og i dag yder organisationen i høj grad teknisk bistand til regeringen og hjælper med opbygning af modstandsdygtighed. Flygtninge fra nabolandene og tilbagevendte rwandere modtager stadig bistand fra WFP, hovedsagelig via kontantoverførelser. Men i Mahama lejeren modtager flygtninge fødevarerationer.
Liberee og hendes team sørger for, at flygtninge modtager fødevarer, og at det er af god kvalitet. Det var et indlysende valg for Liberee at arbejde med humanitært arbejde som en måde at give tilbage på — men hendes arbejde i WFP er også mere end det.
"Mad betyder liv. Uden mad — er der intet liv. Ligegyldigt hvem du taler med her i lejren, vil alle sige, at mad er det vigtigste, siger Liberee. "Før kunne de brødføde sig selv, og nu er de afhængige af os."
