Dansk støtte til ligestilling og fødevaresikkerhed styrker WFP’s samarbejde med UNFPA

Når katastrofesituationer og humanitære kriser rammer, øges kvinders og pigers risiko for uønsket graviditet, usikre fødsler, seksuel vold og udnyttelse. Adgangen til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser begrænses og kvinders og pigers behov overses ofte i familier, lokalsamfund og af nødhjælpsarbejdere.

I Pool-regionen i den sydøstlige del af Republikken Congo, førte vold og usikkerhed som følge af sociale og politiske spændinger til, at næsten hver tredje person blev fordrevet mellem april 2016 og december 2017. 180.000 kvinder, mænd, piger og drenge blev fanget i isolerede områder med ingen eller meget begrænset adgang til basale sundhedsydelser. Samtidig steg forekomsten af kønsbaseret vold især rettet mod kvinder og unge piger. 

Dette illustrerer, hvorfor indsatser og programmer, ikke kun i Republikken Congo men i alle humanitære sammenhænge, bør vurdere kritiske behov med blik for kvinders og pigers særlige situation og udfordringer.

Investeringere i innovative og kreative måder at håndtere ulighed mellem kønnene på, mindske risici og reagere på kønsbaseret vold er nøglen til at opnå resultater.

Med støtte fra den danske regering gennemførte FN’s World Food Programme (WFP) i Republikken Congo fra 2018-2021 et pilotprogram i samarbejde med FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Initiativet søgte at imødekomme fødevare- og ernæringsmæssige behov og samtidig støtte kvinders og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder.

Under dette partnerskab lancerede WFP projektet Cash for Dignity til køb af menstruations- og hygiejneartikler til kvinder, der deltog i organisationens Food for Assets (FFA)-programmer. UNFPA sørgede for, at de samme kvinder blev oplyst om kønsbaseret vold, graviditet og prævention. UNFPA uddannede også lokale myndigheder, religiøse ledere, politi, skolelærere og juridiske embedsmænd i identifikation af kønsbaseret vold og eksisterende støttemuligheder.

"WFP leverede kontantoverførsler for at dække fødevare- og ernæringsbehov for de internt fordrevne i regionen. Men der var også et stort problem i forhold til adgang til seksuelle, reproduktive og hygiejniske behov samt kønsbaseret vold. Takket være Danmark og samarbejdet med UNFPA og med det nationale sundhedsministerium kunne WFP udnytte den platform, der blev brugt til fødevarestøtte gennem kontantoverførsler, til også at levere dignity kits til kvinder.

Disse pakker indeholdt menstruationsbind, sæbe, tøj, undertøj, klipklappere og husholdningsartikler", forklarer Jean-Martin Bauer, der var WFP's landedirektør i Republikken Congo, da projektet blev udrullet.

"Overførsel af penge over telefonen har gjort det lettere for os", sagde en af deltagerne i projektet. "Både fordi vi selv kan bestemme indholdet i de pakker, som bliver udleveret til os, men også fordi der er mindre risiko for at miste de penge, vi modtager."

Pilotprojektet blev ikke kun gennemført i Republikken Congo, men også i syv andre lande. Ligesom i Congo blev initiativet i Afghanistan, Cameroun, Ecuador, Libanon, Nigeria, Sri Lanka og Sydsudan finansieret af det danske udenrigsministerium og gennemført i et samarbejde mellem WFP og UNFPA. Alle projekter havde til formål at fremme WFP's mål for fødevaresikkerhed og ernæring, at styrke kendskabet til kvinders og pigers rettigheder og at udforske nye partnerskaber.  Aktiviteterne i hvert enkelt projekt blev udviklet, så de passede til behovene i de enkelte lande.

Som Ulla Mueller, UNFPA's landerepræsentant i Nigeria, bemærker:

"Vi er nødt til at kigge på sammenhængen mellem fødevareusikkerhed, demografi og klimaændringer, især konsekvenserne af den hurtige befolkningstilvækst. Klimaændringerne forårsager ørkendannelse, hvilket betyder, at der er mindre opdyrkelig jord og det har en konsekvens for fødevareusikkerheden. Når flere kvinder får adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, herunder prævention, bidrager det til en demografisk ændring gennem langsommere befolkningstilvækst. Derfor kan det være en god idé at imødekomme kvinders reproduktive rettigheder, når vi taler om fødevareusikkerhed."

WFP's ligestillingskontor har netop præsenteret erfaringerne fra dette partnerskab mellem WFP og UNFPA i konflikt- og postkonfliktsituationer  Det skete med Danmark som medarrangør ved et særarrangment i forbindelse med WFP's bestyrelsesmøde i Rom. For Jean-Martin Bauer var en af de vigtigste erfaringer, at det er muligt at innovere uden at genopfinde den dybe tallerken.

"Den platform, som WFP havde, kunne også bruges til at opfylde behovene hos denne befolkningsgruppe, som var sårbar over for kønsbaseret vold", sagde han. "Vi lærte også, at denne tilgang var noget vi kunne mainstreame. Og året efter, da COVID-pandemien begyndte at sprede sig i Republikken Congo, startede vi kontantoverførsler i Brazzaville og vi kunne bruge den samme tilgang til at sikre, at sårbare kvinder og piger i Brazzaville også fik den samme støtte."

I Sri Lanka gav projektet WFP mulighed for at arbejde sammen med UNFPA om at skabe en stærkere integration af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder med WFP's ernærings- og kapacitetsopbyggende programmer.

"Det gjorde vi ved at skabe trygge rum, hvor kvinder og piger kunne modtage denne vigtige information, samtidig med at vi afholdt kurser om sund kost og seksuel og reproduktiv sundhed," siger WFP's tidligere landedirektør i Sri Lanka, Brenda Barton. "Dette blev støttet af Sri Lankas sundhedsministerium, fordi de følte sig trygge ved at facilitere disse dialoger gennem et ernærings og sundhedsperspektiv... denne to-sidede tilgang viste sig at være en vindende formular."

Ernæring skal baseres på – og leveres – gennem en tilgang, der tager højde for kønsaspektet.

Investeringer i innovative og kreative måder at håndtere ulighed mellem kønnene på, mindske risici og reagere på kønsbaseret vold er nøglen til at opnå resultater, understreger Mette Thygesen, chef for afdelingen for Humanitære Indsatser, Civilsamfund og Engagement i Udenrigsministeriet i Danmark.  

"Resultaterne af det fælles WFP/UNFPA-pilotprojekt har givet os alle vigtige og værdifulde erfaringer. At ernæring skal baseres på - og leveres - gennem en tilgang, der tager højde for kønsaspektet. Og at ligestilling mellem kønnene og beskyttelse mod kønsbaseret vold skal være en nøgleprioritet i alle humanitære indsatsplaner", tilføjer Thygesen.  

For yderligere oplysninger, se den fulde rapport om erfaringerne her