Reduktion af katastroferisici

Katastrofer er blandt de vigtigste årsager til sult og fejlernæring i verden. Katastrofer er blandt de vigtigste årsager til sult og fejlernæring i verden. Deres virkninger resulterer i tab af liv og levebrød, ødelæggelse af boliger, skader på produktionsmidler og infrastruktur og reduceret adgang til fødevarer og vand. De strategier som de berørte mennesker anvender for at klare konsekvenserne af katastroferne - bl.a. ved at skære ned på måltiderne, sælge husdyr og redskaber og tage børnene ud af skolen - kan have langvarige virkninger og fastholde dem i gentagne cykler af sult og fattigdom.

For FN's World Food Programme (WFP) er arbejdet med at forebygge, mindske konsekvenserne af og forberede sig på katastrofer en væsentlig del af sit mandat til at bekæmpe sult i verden. Faktisk omfatter WFP's landeprogrammer særlige foranstaltninger til at imødegå risikoen for klimakatastrofer og afbøde deres konsekvenser for fødevaresikkerhed. Der skal dog gøres meget mere, da antallet af katastrofer forårsaget af naturkatastrofer er stigende med tiden. I forlængelse af denne tendens er der opstået klimarelaterede katastrofer med 334 katastrofer om året i 2000-2019 sammenlignet med 182 katastrofer om året i 1980-1999.

Klimaændringer forventes at påvirke katastroferisikoen gennem en mulig stigning i vejr- og klimarisici og gennem en øget sårbarhed i lokalsamfundene over for naturkatastrofer som følge af nedbrydning af økosystemerne, mindre vand- og fødevaremuligheder og ændringer i levevilkårene.

WFP's politik for katastrofeforebyggelse og -styring forpligter organisationen til at forebygge akut sult og investere i katastrofeberedskab og risikoreducerende foranstaltninger. Siden 2011 har denne politik været retningsgivende for WFP's indsats for at støtte gennemførelsen af FN's internationale ramme for katastroferisikoreduktion, Sendai Framework, på globalt plan, på regeringsniveau og i lokalsamfundet.

WFP støtter aktiviteter der reducerer katastroferisikoen i lokalsamfundene samtidig med at deres fødevaresikkerhed forbedres. Det drejer sig bl.a. om jord- og vandbeskyttelse, udvikling af infrastruktur til beskyttelse mod oversvømmelser og afvanding og anlæg af fælles damme og reservoirer.