Rapport advarer om at Afghanistan står til at blive verdens værste humanitære krise
Afghanistan er ved at blive verdens største humanitære krise, med behov der overgår dem i Etiopien, Sydsudan, Syrien og Yemen, ifølge de tal der blev offentliggjort i dag.
Med en hård vinter i sigte har den seneste IPC-vurdering (Integrated Food Security Phase Classification), en global standard for vurdering af fødevareusikkerhed, vist at 22,8 millioner mennesker kan stå over for akut risiko, mens 8,7 millioner mennesker kan stå over for akut sult - det højeste antal i de ti år FN har udført IPC-analyser i landet.
FN’s World Food Programme udtalte via en pressemeddelelse: "Vi kan ikke tillade, at Afghanistan bliver en kollektiv fiasko - det internationale samfund må forhindre at krisen udvikler sig til en katastrofe."
Der tilføjes: "Situationen var allerede desperat, og nu har fortsat tørke, stigende antal fordrevne mennesker, sammenbruddet af offentlige tjenester og den voksende økonomisk krise drevet hele landet til kanten af afgrunden."
Siden tilbagetrækningen af de internationale styrker i august, den afghanske regerings fald og Talibans magtovertagelse har landet været i frit fald. Tab af arbejdspladser, mangel på kontanter og stærkt stigende priser har skubbet den humanitære krise til et nyt højdepunkt og skabt en ny klasse af sultne, hedder det i rapporten.
For første gang lider bybefolkningen af fødevareusikkerhed i samme omfang som landbefolkningen der er blevet ramt af tørke to gange i løbet af de seneste tre år. I byer og landsbyer er der stort set ingen familier der har råd til tilstrækkelige fødevarer, viser nylige undersøgelser fra WFP.
Blandt de udtalelser som WFP har indsamlet, er der en er vidnesbyrd fra Ishaq, i Bamyan-provinsen. Han udtaler: "Før havde jeg arbejde og kunne få noget mad med hjem.
"Det var ikke meget, men vi klarede det på den ene eller anden måde. Men nu er der slet ikke noget arbejde, og vi har ikke råd til at få en del af vores mad. Vi klarer os med meget simpel mad, blandt andet brød og te, kartoffelsuppe ... så vi holder os I live indtil problemerne bliver løst.”
I øjeblikket er der ikke mange tegn på at det vil ske.
"Børn og ældre mennesker er særligt udsatte", sagde Jean-Martin Bauer, som er en WFP-specialist i fødevaresikkerhed og har arbejdet på rapporten. En million børn er i risiko for alvorlig akut fejlernæring, og yderligere 2 millioner er i risiko for moderat akut fejlernæring. Derudover har 700.000 [gravide eller ammende] kvinder også brug for støtte."
Han tilføjede: "Der er en risiko for øget dødelighed for nogle grupper. Vi er nødt til at tage os sammen og begynde at hjælpe yderligere millioner af mennesker i Afghanistan. Og hvis vi ikke gør det, betaler folk prisen."
Takket være et fantastisk team på stedet har WFP gjort fremskridt.
"Sidste måned lykkedes det WFP Afghanistan at brødføde 4 millioner mennesker og vi er på vej til at brødføde 5 millioner. Det er fantastisk, når man tænker på at vi brødfødte omkring en million om måneden det meste af året", sagde Bauer.
Men den nuværende finansiering er en dråbe i havet. For at imødekomme de øgede behov har WFP brug for 1.4 milliarder DKK om måneden.
En ødelæggende tørke udgør en yderligere udfordring for en politisk overgang, der er blevet mødt med internationale sanktioner og økonomisk sammenbrud bankkollaps. Med COP26, der startet i Glasgow den 31. oktober, fremhæver Bauer virkningerne af klimafænomenet La Niña's "double-dip", som forårsager den værste tørke landet har oplevet i årevis.
"Vi havde et [dip] i det forgangne år som påvirkede vinterafgrøderne, og nu har vi endnu en La Niña hvor vi planter vinterafgrøderne."
What is COP26? The big UN climate change summit for beginners
Problemet er "langt mere komplekst" end at pege på de politiske vanskeligheder hos de faktiske myndigheder, sagde Bauer og tilføjede at de tal han har set er "skræmmende".
"Folk, der plejede at være fødevaresikre, folk der bor i byområder, folk der var en del af den afghanske middelklasse står nu over for fødevareusikkerhed, fordi de ikke længere får løn, og de ikke længere har adgang til deres opsparing. Hvis de ikke har penge, og de ikke får fødevarehjælp, bliver det en lang, mørk vinter."
På grund af en likviditetskrise og lave kontanter i omløb er folk i øjeblikket begrænset til at hæve 1,400 DKK om ugen. Men "på mere fjerntliggende steder har bankerne stadig ikke kontanter, så de kan ikke engang hæve det beløb", sagde Hsiao-Wei Lee, WFP's vicelandedirektør med ansvar for operationer i Afghanistan.
Lee er også bekymret for hvordan tingene vil udvikle sig på længere sigt: "Verdens øjne er rettet mod Afghanistan i øjeblikket ... der er stor interesse, også fra donorer. Jeg frygter, at det om seks måneder til et år er glemt, og jeg kan bestemt ikke se at behovene forsvinder, ikke engang at de bliver mindre."
Blandt de afghanske statsborgere der arbejder for WFP, tilføjer hun, er der forældre der frygter for deres børns fremtid.
"Vi har ansatte med døtre, der har fået en god uddannelse," sagde Lee. "De ønsker, at deres døtre skal have en uddannelse, og lige nu ved de ikke hvad fremtiden bringer for dem."
Bauer tilføjede: "Størstedelen af afghanerne vil få brug for humanitær bistand ... hele landet vil få brug for støtte, og det haster.
"Ingen ønsker at se afghanske børn dø i bund og grund af politik. Dette er en af de værste fødevarekriser i verden, hvad angår antal og alvor. Den har forskellige årsager men der er grundlæggende to spor ... det politiske og det der sker med klimaforandringerne.
"Uden hjælp vil det tage år for folk at komme på fode igen – måske er vi ved at så frøene til større problemer hvis vi ikke reagerer nu," konkluderede Bauer.