WFP’s eksekutivdirektør opfordrer i nobeltale til brug af global velstand for at forhindre hungersnød

ROM:

Da jeg vågnede i morges i det smukke Rom, havde jeg svært ved at forestille mig, at byen omkring 400 AD gennemlevede en massiv hungersnød, der endte med at koste næsten 90% af befolkningen livet. Historieinteresserede forbinder noget andet med dette tidspunkt i historien: Begyndelsen på det romerske imperiums fald. Forårsagede hungersnøden faldet? Eller forårsagede faldet hungersnøden? Jeg tror, svaret er ja – til begge ting.

Når man vågner i denne velhavende, moderne, teknologisk avancerede verden, er det svært at forestille sig, at vi skulle kunne blive ramt af en sådan hungersnød. Men det er min tragiske opgave at fortælle jer, at vi som menneskehed står på kanten afhungersnød. For millioner af mennesker på jorden.

Hvis vi ikke formår at forhindre hungersnød i vor tid, vil det ødelægge så mange liv og meget af det, vi har kær.

På vegne af FN’s generalsekretær António Guterres, vores bestyrelse, vores søsterorganisationer, vores utrolige partnere og donorer og allervigtigst på vegne af 19.000 fredsudsendinge i World Food Programme, og alle dem, der kom før os, særligt de, der døde i tjenesten, og deres familier, som udholder , og på vegne af de 100 millioner sultne mennesker, vi assisterer, vil jeg takke den norske Nobelkomite for denne store ære.

Jeg takker jer også for jeres anerkendelse af vores arbejde med at bruge mad til at bekæmpe sult, til at modvirke destabilisering af nationer, til at forhindre massemigration, til at gøre en ende på konflikter og… til at skabe stabilitet og fred.

Vi tror på, at mad er vejen til fred.

Jeg ville ønske, at jeg i dag kunne tale om, hvordan vi ved at arbejde sammen kan stoppe sult i verden for de 690 millioner mennesker, som går sultne i seng hver aften. Men i dag står vi over for en krise.

Nobels fredspris er mere end en tak. Den er en opfordring til handling. På grund af så mange krige, klimaændringer, den udbredte anvendelse af sult som et politisk og militært våben og en global sundhedspandemi, der gør alt dette eksponentielt værre, er der 270 millioner mennesker, som står på kanten af en sultkatastrofe. Hvis vi ikke formår at adressere deres behov, vil det medføre en sultpandemi, der langt vil overskygge konsekvenserne af COVID.

Og som om det ikke er slemt nok, er 30 millioner af de 270 millioner mennesker 100% afhængige af os for at kunne overleve.

Hvordan vil menneskeheden reagere?

Lad mig fortælle jer, hvorfor det, vi gør i World Food Programme, fungerer.

For det første; mad er hellig. Enhver, der har sat sig til bords ved et Thanksgiving- eller julemåltid, eller har modtaget nadver, taget del i en Seder, fastet under Ramadan eller bragt en offergave til et buddhistisk tempel, ved det.

Og ethvert menneske, troende eller ej, kender madens evne til ikke blot til at holde os i live, men til at samle os i vores fælles menneskelighed.

Her er den anden grund til, at World Food Programme fungerer: Fordi det, som de 19.000 af os gør,  er en kærlighedshandling. Martin Luther King, Nobelpristageren i 1964, sagde: "Kærlighed er den stærkeste magt i verden."

Og ligesom Dr. King blev jeg fra en meget ung alder introduceret til denne lære af Jesus fra Nazaret, da han underviste fra Torahen: ”Elsk din næste som dig selv.” Jeg forstår nu, at en bedre oversættelse af, hvad Jesus faktisk sagde, var: "Du skal elske din næste som din ligemand.” Tænk et øjeblik på, hvad det virkelig betyder.

Forestil dig, at enhver kvinde, mand, pige og dreng, som vi deler denne planet med, er vores ligemand... og hvis vi bare ville elske dem således. Forestil dig, hvad det ville betyde for krig, konflikt, racisme, splittelse og diskrimination af enhver art.

Det, der varmer mit hjerte, er dette: 100 millioner af mine ligemænd – mine næste – modtog fødevarehjælp fra World Food Programme det seneste år, og vi afværgede hungersnød.

Det, der knuser mit hjerte, er dette: I det kommende år vil millioner og atter millioner af mine ligemænd – mine næste, dine næste – blive skubbet tættere på randen af en sultkatastrofe.

Vi står over for det, der kan blive det mest ironiske øjeblik i moderne historie. På den ene side – efter et århundrede med massive fremskridt i forhold til at udrydde ekstrem fattigdom er 270 millioner af vores medmennesker i dag på randen af en sultkatastrofe. Det er mere end hele Vesteuropas befolkning.

På den anden side repræsenterer verdens rigdom i dag 400 billioner dollars. Selv da COVID-pandemien var på sit højeste, blev der på bare 90 dage skabt yderligere 2,7 billioner dollars rigdom. Og vi har kun brug for 5 milliarder dollars for at redde 30 millioner menneskeliv fra hungersnød.

Hvad er det, jeg overser?

Mange af mine venner og ledere fra hele verden har sagt til mig: ”Du har det bedste job i verden, du har reddet millioner af menneskers liv.”

Det her er hvad jeg svarer dem: ”Jeg går ikke i seng om natten og tænker på de børn, vi reddede. Jeg går i seng og græder for de børn, vi ikke kunne redde. Og når vi ikke har penge nok eller den adgang, vi har brug for, er vi nødt til at beslutte, hvilke børn der får mad og hvilke der ikke gør; hvilke børn der lever, hvilke børn der dør. Hvordan ville du have det med det job?”

Bed os ikke om at vælge, hvem der lever og hvem der dør.

I Alfred Nobels ånd, som indskrevet på denne medalje – ”fred og broderskab” – lad os sørge for, at de alle får mad.

Mad er vejen til fred.

#                 #                   #

FN’s World Food Programme er verdens største humanitære organisation, som redder liv under katastrofer, skaber velstand og støtter en bæredygtig fremtid for mennesker, der er ramt af konflikter, naturkatastrofer og klimaforandringer.

Danmark er blandt WFP’s vigtigste donorer af fleksible bidrag. Disse bidrag gør det muligt for WFP at reagere hurtigt og effektivt, når katastrofer indtræffer, finansiere forsømte kriser og dermed sikre, at hjælpen når dem, der har mest brug for den.

Følg os på Twitter @WFP_DK & @WFP_Media