Skip to main content

Nyt digitalt kort viser den rystende konsekvens af COVID-19 på skolemadsprogrammer verden over

Photo: WFP/ Hugh Rutherford
ROM – Et nyt og banebrydende kort der viser, hvordan COVID-19 pandemien påvirker børns skolemadsprogrammer, lanceres i dag af FN’s World Food Programme (WFP).

Kortet – Global Monitoring of School Meals during COVID-19 School Closures – giver daglige online opdateringer om skolelukninger og det antal børn, der som følge af lukningerne ikke længere får daglige skolemåltider.

Udover at give det globale overblik viser kortet, hvor mange børn, der er ramt i hvert land – sammenholdt med realtidsdata, som viser både omfanget af problemet og behovet for løsninger.

Ifølge seneste data har flere end 364 millioner skolebørn nu ikke længere adgang til den skolemad, som de er afhængige af. Delvise eller nationale skolelukninger er rapporteret i 48 lande, hvor WFP har skolemadsprogrammer. Det betyder, at næsten 11 millioner børn ikke længere får deres daglige måltid mad i skolen – og det antal vil uden tvivl stige i de kommende dage og uger.

”Kortet giver os et øjebliksbillede af den forfærdelige pris, som denne virus har for millioner af skolebørn og deres familier verden over,” siger Carmen Burbano, direktør for WFP’s Skolemadsprogram. ”Vi arbejder med partnere, inklusiv UNICEF, for at finde løsninger, som kan sikre, at børn fortsat modtager den støtte, de så desperat har brug for, mens skoler er lukkede under pandemien.”

 

For interview med Carmen Burbano, send en e-mail til Sandra Hittmeyer på sandra.hittmeyer@wfp.org.

Download video af WFP’s skolemadsprogram

Download fotos af WFP’s skolemadsprogram

WFP’s skolemadsprogram webpage

 

#                                  #                                  #

 

FN’s World Food Programme er verdens største humanitære organisation, som redder liv under katastrofer, skaber velstand og støtter en bæredygtig fremtid for mennesker, der er ramt af 

konflikter, naturkatastrofer og klimaforandringer. 

 

Danmark er blandt WFP’s vigtigste donorer af fleksible bidrag. Disse bidrag gør det muligt for WFP at reagere hurtigt og effektivt, når katastrofer indtræffer, finansiere forsømte kriser og dermed sikre, at hjælpen når dem, der har mest brug for den. 

 

Følg os på Twitter WFP_DK & @WFP_Media 

For information om WFP på dansk, besøg vores hjemmeside: da.wfp.org 

Kontakt

For yderligere information, kontakt venligst 

Anne Poulsen, WFP/København, Mob. +45 4050 3993, e-mail: anne.poulsen@wfp.org