Skip to main content

Internationale humanitære og udviklingsorganisationer har taget modstandskraft til sig som et overordnet tema. Dette betyder, at design af programmer der skal styrke modstandskraft involverer mange aktører; det betyder også, at en forbedring af modstandskraft indirekte kan forbedre en række andre kapaciteter. Af disse grunde må målet være at involvere så mange interessenter som muligt, i så mange sektorer som muligt, og at sikre at tilgangen er baseret på fælles erfaringer. FN’s Fødevareprograms (WFP) evne til at nå og samle aktører forpligter organisationen til at handle som en hovedaktør og forme måden, hvorpå aktørerne interagerer og relaterer til hinanden.

Vores faste partnere inden for design af modstandskraftsprogrammer omfatter UNDP, UNHCR, UNICEF og Verdensbanken. Frem for alt har vi et tæt samarbejde med vores søster-FN fødevareorganisationer i Rom, FAO og IFAD. Sammen har vi udviklet en begrebsramme med formålet at styrke modstandskraften inden for fødevaresikkerhed og ernæring [HYPERLINK]: den sætter scenen for et bredere samarbejde i takt med at sårbarheder og risici forværres og vokser. Rammerne styrer især vores bestræbelser på:

  • at støtte regeringer mens de introducerer sociale overførsler og produktive sikkerhedsnet;
  • at samarbejde med vores partnere om at genoprette en opbrugt base af aktiver igennem rehabilitering af naturressourcer og produktive og finansielle kapaciteter;
  • og at fremme innovation ved at arbejde tæt sammen med den private sektor samt akademiske og forskningsinstitutioner.

Central for vores indsats er den såkaldte trestrengede strategi (3PA), en rådgivningsproces, der omfatter regeringer, multisektor-partnere og lokalsamfund. Strategiens værktøjer samler analyser og høringer og skaber konsensus. Tilgangen er afhængig af:

  • integreret kontekstanalyse – kortlægning af nationale historiske tendenser inden for fødevaresikkerhed og ernæring, chok og eksponering for risici;
  • årstidsafhængig design af levebrødsprogrammer: -- en inddragende koordinerings- og partnerskabsproces under de lokale myndigheders ledelse;
  • og lokalsamfundsbaseret inddragende planlægning – en øvelse på lokalsamfundsniveau, som identificerer behov, tilpasser indsatser til konteksten og fremmer lokalt ejerskab af programmet.