Sikke en forskel et år kan have
"Gode nyheder er en sjældenhed i Sahel." Det ved World Food Programmes landedirektør i Senegal, Lena Savelli, alt for godt.
For et år siden rejste hun selv til den tørlagte nordlige del af landet for at se, hvordan manglen på nedbør og den dårlige høst truede med at skubbe samfundet ud i sult. Det var i begyndelsen af den magre sæson — perioden mellem to høste, hvor alle madlagre er udtømt — og det kunne folk allerede mærke. Der var ikke mad nok til alle.
Et år senere kan Savelli lettet smile. For første gang i seks år er der ikke en eneste del af Senegal, der forventes at være på kriseniveau under den magre sæson — ikke engang de nordøstlige dele, hvor gentagen tørke og en voksende befolkning gør det vanskeligt at garantere, at alle har adgang til tilstrækkeligt nærende mad året rundt.
"Sidste år kunne du kun se sand i Matam uanset, hvor du kiggede hen," siger Savelli og mindes sit besøg til et af landets mest fødevareusikre området. "Hvis du tager tilbage dertil nu, kan du se forandringerne med det samme. Hvor sandet tidligere dominerede, er der nu grønne pletter, hvor familier dyrker kål, salat, majroer, aubergine, løg, tomater og kartofler for en sundere kost og en ekstra indkomst." Så hvad skyldes denne forandring?
Da det blev tydeligt, at en krise kunne opstå, trådte WFP til og gav kontantbaserede overførsler til de påvirkede familier, så de kunne købe mad og klare sig indtil, den magre sæson var ovre. Og det handlede ikke kun om kalorier: mennesker med særlige behov — gravide og ammende kvinder samt børn under 5 år — fik ekstra nærringsrige fødevarer.
"Vi stoppede ikke efter at have hjulpet folk igennem krisen," bemærker Savelli. "Efterfølgende blev vi og arbejdede sammen med lokalsamfundene for at gøre dem mere modstandsdygtige over for den næste tørke," tilføjer hun og forklarer, at i Sahel er det ikke et spørgsmål om, "hvis" tørken kommer men om "når."
WFP og lokalsamfundene mødtes for at identificere, hvilke konkrete tiltag kunne hjælpe dem med at modstå klimarelaterede katastrofer. Dette omfattede bl.a. at plante foder til husdyr for at mindske risikoen for konflikt mellem kvægavlere og landmænd og at stoppe jorderosion ved at styrke bevaringen af jord, vand og agerskovbrug. Det inkluderede også at skabe køkkenhaver til brug i husholdningen og som en ekstra indtægtskilde, samt at indføre brændstofeffektive komfurer for at reducere påvirkningen af det skrøbelige økosystem og lindre familierne for byrden af at indsamle brænde.
I takt med at lokalsamfundet implementerede løsningerne fik medlemmerne støtte af WFP — ikke blot i form af fødevarehjælp men også gennem uddannelse, udlevering af frø og gødningsstoffer og et skolemadsprogram for at fastholde børnene i skolen. Størstedelen af de involverede i processen var kvinder. "I dette område er kvinder de første, som ikke spiser, hvis der ikke er mad nok. I en alder af 12 år går en fjerdedel af pigerne ikke længere i skole, og inden de bliver 18 er halvdelen af dem gift," siger Savelli. "Vi ville gerne sikre, at vores tiltag havde en positiv påvirkning på de lokale kvinders og pigers liv."
Denne metode var vellykket: fødevareindtaget blandt de familier, som deltog, er drastisk forbedret og 3.200 hektar landbrugsjord er blevet rehabiliteret for at øge produktionen af korn, foder, frugt og grøntsager til gavn for de 8.500 familier, der er blevet identificeret gennem det offentlige sociale sikringsregister. Desuden har dynamikken i samfundet haft gavn af, at medlemmerne mødtes igennem fælles projekter, og antallet af børn i skole er steget med 7 procent. "Det vi har opnået i Matam gennem den her integrerede metode med fokus på opbygning af modstandskraft viser, at det, der startede som beredskab over for en nært forestående krise, kan omdannes til grundlaget for langsigtet modstandskraft og bæredygtig udvikling. Vi vil gerne undgå at finde sig selv i den samme situation år efter år," siger Savelli.
"Vi har kunne se resultaterne hurtigt pga. den vedvarende støtte fra regeringen i Senegal og landets relative sikkerhed," tilføjer hun.
Fred og stabilitet skaber et miljø, der gør det muligt at fokusere på fødevaresikkerhed. I de dele af Vestafrikas Sahel-region der er ramt af usikkerhed og konflikt, er de betydelige resultater, som er opnået i kampen mod sult og fejlernæring, enten truet eller blevet vendt. "Nedbøren har været bedre i år, men vi vil gerne blive på rette spor og sikre vores resultater. Den næste tørke vil ikke blive til en krise. Vi vil gerne have, de gode nyheder bliver den nye norm," slutter hun.
Selvom fødevaresikkerheden i Senegal er forbedret fra 2018 af, vil 340.000 mennesker stadig stå over for en mangel på fødevarer i løbet af den magre sæson. WFP har brug for 21,7 millioner kroner for at dække de mest sårbare menneskers behov.