Skip to main content

Kvindelig chauffør for Stop Sult

Historien om hvordan en kvinde fra Zimbabwe bryder med stereotyper for at nå ud til landets mest sårbare.
, FN's World Food Programme

Patience Haruzibwi ser tilbage på næsten 20 år bag rettet og fortæller, at det kræver ydmyghed, hårdt arbejde og mod at opnå de mål, som hun engang anså for at være uopnåelige.

1*CWwCktbexI75uNlJWO8sXg.jpeg
Patience Haruzibwi begyndte at arbejde for WFP Zimbabwe i 2003 som den første kvindelige chauffør. Billede: WFP/Tatenda Macheka

Patience startede i WFP Zimbabwe i 2003 som chauffør efter at have arbejdet som selvsamme for Zimbabwes regering. Hun husker stolt, at hun engang har kørt med den tidligere WFP eksekutivdirektør, James Morris. Men kronen på værket i hendes karrierefortæller hun, er at træde ind i, hvad der engang blev betragtet som et 'mandefag'.

"Folk ser altid overraskede på mig, når de opdager, at det er en kvinde som kører en Land Cruiser. Særligt i landområderne. Det er det, der motiverer mig til at fortsætte."

Patience kan særligt huske en oplevelse hun havde i 2004. Da hun og en kvindelig WFP kollega vendte hjem fra felten efter en fødevareuddeling, forsøgte en ældre kvinde at stoppe dem ved et forretningscenter. Hun husker, at hun sænkede farten, så hun ikke kørte over kvinden. Kvinden begyndte at danse af glæde og sagde: "Jeg har ventet her siden i morges. Jeg så dig køre forbi, og så at det var en kvinde, som kørte bilen. Jeg er gammel, men jeg var sikker på at mineøjne ikke spillede mig et puds. Jeg blev bare nødt til at være sikker, så jeg har tilbragt hele dagen med at vente på at du kom tilbage. Jeg er stolt af dig, min datter, og jeg vil altid bede for dig."

1*YYsVDnQ7FtF4YnDYWLVirw.jpeg
Patience's passion for jobbet har hjulpet med at redde liv. Billede: WFP/Tatenda Macheka

"At sige farvel til min datter var det hårdeste, men jeg fortalte hende, at jeg er en særlig mor, som gør, hvad der ellers kun forventes af mænd"

Ikke bare i mange landlige områder — men også i byer og lande over hele verden, er der en forestilling om, at noget arbejde kun er forbeholdt mænd. Barrierer og restriktioner bliver sat op og blokerer for unge kvinder og piger, såsom den diskriminerende deling af det huslige arbejde eller ulige distribuering af mad, som så forhindrer dem i at stræbe efter at give sig i kast med fag, som ellers traditionelt set bliver opfattet som mandefag.

983640732497076224.png

 

Patience fortæller også om den udfordring, som ligger i at balancere hendes arbejdsopgaver og hendes rolle som mor der hjemme.

"Jeg er en stolt mor — og nu også bedstemor. Lige i starten var det ikke let for mig, når jeg blev nødt til at tage ud i felten og være væk fra hjemmet i en uge eller to," fortæller hun. "At sige farvel til min datter var det hårdeste, men jeg fortalte hende, at jeg er en særlig mor, som gør, hvad der ellers kun forventes af mænd."

At komme rundt i udkanten af landområderne er aldrig let for en chauffør i Zimbabwe. Særligt i regnsæsonen kan der kan være svært terræn, men med vedvarende træning af personalet og med fuld opbakning fra kolleager og familie, er det blevet Patience's passion at hjælpe med at forandre liv og kæmpe for Stop Sult.

1*KBBNaoa7nXA62zBicleY8w.jpeg
Patience fortæller, at intet i livet er umuligt, og hun er en rollemodel for mange kvinder og piger i hendes lokalsamfund. Billede: WFP/Tatenda Macheka

"WFP Zimbabwe kæmper for, at kvinder som Patience realiserer deres drømme og inspirerer andre kvinder og unge piger." — Eddie Rowe, Landedirektør, WFP Zimbabwe

Direktøren for WFP's landekontor i Zimbabwe, Eddie Rowe, fortæller at det er essentielt at ligestille mænd og kvinder.

"At styrke kvinder og piger er essentielt for at opnå ligestilling, udrydde sult samt nå en del af Verdensmålene. WFP Zimbabwe kæmper for kvinder, at kvinder som Patience realiserer sine drømme og kan inspirere andre kvinder og unge piger."

Landekontoret oplyser også om kønsrelaterede emner til medarbejderne, blandt andet ved at bakke op om onlinekurser.

"Hvis kvinder og piger bliver styrket med selvtillid, mulighed for og plads til at blive hørt og kræve deres rettigheder, kan vi opnå ligestilling mellem kønnene og gennem lige muligheder styrke kvinder på arbejdspladsen," fortæller Rowe.

1*2TuFxWyKCmjXoiCUB7ZMcg.jpeg
Det virker altid umuligt, indtil det lykkes. Billede: WFP/Tatenda Macheka

"Fordi du er kvinde, skal du ikke leve i skyggen af folks fordømmelser," siger Patience. "Træf dine egne valg ud fra din egen erfaring. Alt hvad mænd kan, kan vi også."

Læs mere om WFP's arbejde for at fremme ligestilling og støt vores arbejde her