Flygtninge står overfor prøvende tider i Kenya
Få minutter inden flyet fra FN's Humanitære Flyservice (UNHAS) lander på landingsbanen i Kakuma, vokser en flygtningelejr frem i det barske landskab i det nordlige Kenya. Varmen rammer en som en mur, når man forlader flyet. Klokken er kun 9 om morgenen, og temperaturen er allerede næsten 30 grader. Kakuma blev grundlagt i 1991 og er i dag — 25 år senere — en af verdens største flygtningelejre med 200.000 mennesker, som bor her.
For 25 år siden ankom Kuso Mohammed til Kakuma, hun var kun 8 år gammel. Hun husker næsten intet fra sit liv i Somalia. Hendes otte børn og to børnebørn er alle født i lejren, og de har aldrig set andet end Kakuma. Det er ikke muligt at vende tilbage til Somalia af flere årsager, herunder den fortsatte ustabile situation. Kakuma flygtningelejr giver sikkerhed og føles mere som en by, end en traditionel flygtningelejr. Kusos børn kan gå i skole, og hendes mand har været i stand til at få et job hos en af klinikkerne i lejren.
"Livet i flygtningelejren er okay, det går videre. Maden fra WFP gør virkelig en forskel, og min mand har et job i en af klinikkerne i lejren. Hans løn gør livet lidt lettere. Han tjener cirka 5.000 kenyanske shillings (300 danske kroner) om måneden," fortæller Kuso.
WFP uddeler fødevareassistance til flygtninge i Kenya i form af fødevarer (korn, bælgfrugter, olie og særligt næringsberiget mel) og kontantoverførsler overført via mobiltelefoner, hvor sidstnævnte ofte bruges til at købe friske råvarer for fra lokale købmænd. Manglende finansiering betyder imidlertid at WFP, siden oktober 2017, har været tvunget til at skære ned på mængden af mad som udleveres. Flygtninge modtager nu kun 70 procent af den normale ration.
Kuso har ikke mulighed for at få mad andet steds fra. Ud over hendes mands lille løn, er Kuso og hendes familie helt afhængige af fødevarehjælp fra WFP. De har følt konsekvenserne af de mindre madrationer, men hun siger de stadig klarer sig med hvad de får.
"Jeg har ingen planer for fremtiden. Vi er fanget her."
Efter Kuso har hentet mad til den næste måned, bærer hun det hjem. Turen hjem føles lang med en hel måneds ration af mad på ryggen i 40 graders varme. Hun bor sammen med sin familie i et lille hus lavet af mudder, træplanker, gamle oliedåser og et loft af metal. De har et soveværelse, og et lille køkken som de deler med to andre familier. Kuso viser os rundt, hun virker stolt over hvad hun har, og over sine to små børn som løber rundt om benene på os og holder nysgerrigt øje med hvad vi laver. Men når det kommer til fremtiden ser Kuso ikke meget håb.
"Jeg har ingen planer for fremtiden. Vi er fanget her uden udsigt til at komme herfra. Jeg føler mig meget stresset over situationen," siger hun.
Kenya har været hjem for flygtninge i mange år, men fortsat konflikt i nabolandene har resulteret i at flere mennesker søger tilflugt i landet. 26 år efter åbningen, fortsætter Kakuma flygtningelejr med at vokse, med mindst 2.000 flygtninge, der ankommer hver måned, hovedsageligt fra Sydsudan.
Støtte fra WFP og andre organisationer betyder at de mest basale behov bliver dækket, men det er svært at give håb i en krise, som synes at være blevet glemt af omverdenen.
Fleksible og pålidelige midler er blandt WFP's mest værdsatte aktiver. Donorer har tidligere været meget støttende over for Kenya's flygtning, og vi håber, at de vil fortsætte med at hjælpe.
Fleksible midler giver WFP mulighed for at bestemme hvor der er mest brug pengene, og hjælper med at mindske de forstyrrelser under operationer der forårsages af svingninger i finansiering. Mellem 2015 og 2017 var multilaterale midler fra donorer, herunder Danmark, Finland, Kina og Storbritannien, afgørende for at gøre WFP i stand til at forhindre endnu større nedskæringer i rationer for flygtningene i Kenya.
