En afbrudt barndom: Imødekommer vi de unge mødres behov?
Inden næste Mors Dag vil 17 millioner piger under 19 år have født. For mange regeringer og udviklingsorganisationer udgør disse mødre, som ofte findes i lav- eller middelindkomstlande, to store udfordringer. For det første er deres ernæringsbehov ofte ikke fuldt ud forstået eller prioriteret, for det andet er de også vanskelige at nå.
"Jeg tror, at i de fleste tilfælde er gravide og ammende piger slet ikke i stand til at få den ernæring, de har brug for," siger World Food Programmes (WFP) Vicedirektør for Ernæring Dr. Fatiha Terki, som leder organisationens arbejde inden for unges ernæring.
Ungdomsårene, graviditet og amning er alle stadier i livet, hvor en kvinde eller pige har et øget ernæringsbehov. Når disse perioder overlapper hinanden, stiger behovet for rigtig ernæring. Det betyder, at behovet for næringsrige fødevarer er større for en gravid teenager end for hendes voksne og gravide tante eller jævnaldrende venner, der ikke er gravide.
Selvom unge rykker højere og højere op på den globale dagsorden, forbliver unge mødre særligt sårbare over for alle former for fejlernæring. Den mad, som de spiser, skal både forsyne dem med nok næringsstoffer til at sikre barnets hurtige vækst og deres egen fortsatte udvikling. Unge mødre har en høj risiko for anæmi, som under graviditeten øger risikoen for undervægtige babyer og mødredødelighed. Og der er også blevet observeret en sammenhæng mellem tidlig graviditet og væksthæmning af børn.
På trods af deres høje ernæringsbehov spiser den unge mor ofte sidst og mindst. WFP's Executive Director David Beasley beder os om at forestille os en typisk familiemiddag. "Forestil dig en familie, der samles til et måltid — en far, en mor, der ammer en lille baby, en dreng i skolealderen og en ung pige. Hvem får mest aftensmad? Måske faren, da han er den største og har et fysisk krævende arbejde. Så drengen… Derefter kommer de to slankeste: mor og datter, ikke?"
Faktisk ville den modsatte fordeling være mere fornuftigt ifølge WFP's undersøgelse Fill the Nutrient Gap. I hvert fald når det kommer til mængden og mangfoldigheden af de mange forskellige næringsstoffer pr. bid mad. En gravid eller ammende pige har brug for den største andel af næringsrige fødevarer i en husstand.
Prisen har en betydning, eftersom næringsrige fødevarer — frisk frugt, grøntsager og animalske produkter — har en tendens til at være dyrere end basale fødevarer med et lavt niveau af nærringsstoffer som f.eks. ris. Kort sagt er den unge mors mund den dyreste at mætte.
Kultur og familiedynamikker spiller også en rolle. Resultater fra Bridging the Gap — en undersøgelse foretaget i Kenya, Uganda, Guatemala og Cambodja af WFP og den forskningsbaserede organisation Anthrologica — viste, at mange ugifte unge mødre følte, at de var en byrde for deres familier. Undersøgelsen viste også, at de ofte kun fik én portion mad, som de skulle dele imellem dem og deres børn.
De unge er særligt svære at nå, når der tilrettelægges programmer for ernæring og sundhed. Som WFP's Direktør for Ernæring Lauren Landis beskriver problematikken: "Vi ved mere eller mindre, at vi kan finde børn i skolen eller nye mødre på sundhedsklinikker. Men på en given dag er de unge, der er stoppet med at gå i skole, at finde i boliger, på uformelle arbejdspladser, haver, landbrug osv. At nå dem er meget vanskeligt."
En anden udfordring er den kulturelle og FN's eller regeringens definition af alder, som ikke altid er konsistent. I nogle kontekster anses en pige for at være en kvinde, når hun har født, selvom hun stadig er teenager. Landis giver et eksempel: nogle unge mødre deltager ikke i programmer, som er målrettet unge eller børn, fordi de ikke længere ser sig selv som børn.
At mindske kløften
Resultaterne fra Bridging the Gap afslørede, at de unges behov varierede enormt i forskellige kontekster, men der var også nogle røde tråde. "I alle fire lande kunne vi se, at de unge ville have de forskellige tjenester bragt til dem," sagde Lynnda Kiess, en ernæringsekspert fra WFP der arbejdede på undersøgelsen. "De unge mødre har behov for en lang række af tjenester fra ernæring til sundhed, familieplanlægning, forebyggelse af vold og uddannelse. Men mange af dem har travlt til hverdag. De ønsker ikke blive trukket i seks forskellige retninger for at få adgang til seks forskellige tjenester. Er det muligt at kombinere f.eks. et sundhedscheck for gravide med undervisning i ernæring?"
Der var også en fælles opfattelse af, at unge skulle være mere involveret i udformningen af de programmer, som er rettet mod dem. "I stedet for at gå i gang med at ændre sundhedssystemet, bør regeringer, FN og NGO'erne spørge pigerne, hvordan de helst vil involveres," sagde Kiess.
WFP forsøger at nå de unge bedre gennem mere skræddersyede programmer, siger Dr. Terki. "Vi har forpligtet os til at støtte de unge i at udvikle sig og nå deres fulde potentiale," siger hun. "Vi har fornyligt øget vores indsats for at udfylde manglen på data internt og udvikle en strategi for at engagere de unge, som involverer flere områder."
Men Kiess understreger, at muligheden for at forbedre deres ernæring ikke kun er relevant for de traditionelle udviklingsaktører. Den private sektor kan spille en stor rolle, siger hun. Det kan de gøre ved f.eks. at berige ris med vitaminer og mineraler eller ved brugen af sociale medier og ny teknologi til at bidrage til en adfærdsændring. "Vi bør tænke på, hvordan vi bedst bistår unge mødre i partnerskab og sørge for, at ernæring ikke ses som adskilt fra deres øvrige behov."
Kiess er også hurtig til at påpege, at en af de mest effektive måder at forhindre fejlernæring som følge af teenagegraviditet er at udskyde graviditeterne. "En af de mest effektive ting, vi kan gøre for at forhindre tidlig graviditet er at holde pigerne i skole."
WFP's skolemåltidsprogrammer er en måde at gøre det på, da det motiverer forældrene til at sende deres børn i skole. Programmerne giver ofte et ekstra incitament til piger som f.eks. madrationer, de kan tage med hjem, så forældrene er mere tilbøjelige til at sende deres døtre i skole. Dr. Terki påpeger, at der er en eksponentiel værdi i at investere i unge pigers udvikling. "Forbedring af en ung piges ernæring har en tredobbelt effekt: det forbedrer hendes liv i dag, mens hun stadig vokser; i morgen hvis hun bliver gravid; og hendes barn, som får den rigtige ernæring på et kritisk tidspunkt. Hvordan forklarer vi ellers, at 6,5 DKK investeret i ernæring giver over 100 DKK tilbage? Hvis dette var aktiemarkedet, ville investorerne stå i kø."