Saving Lives
Changing Lives

I de sidste femten år er størstedelen af den globale økonomiske vækst foregået i udviklings- og mellemindkomstlandene. Regeringsstandarder og praksisser udvikles: mange nationer har udviklet og afprøvet deres egne løsninger i takt med, at de baner vejen frem mod en verden uden sult. Samtidig betyder det universelle i FN's Verdensmål for Bæredygtig Udvikling og i særdeleshed Verdensmål 2, Stop Sult, at sult og fejlernæring skal udryddes blandt alle mennesker i alle lande – noget, som ingen udviklingsaktør, regering eller anden instans kan opnå alene. Det er derfor, at Verdensmål 17, Partnerskaber for handling, forpligter aktører til at realisere alle nødvendige partnerskaber for at opnå de øvrige 16 mål.

FN’s World Food Programmes (WFP) arbejde udvikles med denne fælles udviklingsdagsorden for hele verden, med mange nationale behov og erfaringer. Drevet af stigende nationale krav har WFP øget støtten til regeringer gennem Syd-Syd- og trepartssamarbejder. Målet er at styrke direkte udveksling af viden, erfaringer, færdigheder, ressourcer og teknisk knowhow mellem udviklingslande, ofte assisteret af en donor eller multilateral organisation som WFP. Dette trepartssamarbejde kan ske gennem økonomisk støtte, oplæring, ledelse, teknologiske systemer eller andre former for support.

WFP’s engagement i processen er lige så meget en pragmatisk nødvendighed som en afspejling af globale tendenser. Samarbejdet mellem udviklingslande vokser i både omfang og målestok: FN-generalsekretærens rapport for 2015 om Syd-Syd-samarbejde anslår, at pengestrømmene imellem udviklingslandene er på DKK 100-118 milliarder, eller cirka 12 procent af den samlede internationale udviklingsbistand.

I praksis svarer WFP på anmodninger fra regeringer i udviklingslande om hjælp til at identificere, konkretisere og samle deres nationale løsninger med hensyn til fødevarer og ernæring, og dele disse løsninger med deres samarbejdspartnere. Denne form for støtte supplerer WFP’s etablerede system, der via WFP-landekontorer yder bilateral assistance til værtsregeringer. I 2015 rapporterede seks ud af ti WFP-landeoperationer – over dobbelt så mange som året før – om engagement i Syd-Syd eller trepartssamarbejde. Konkret kan det bestå af:

  • etablering af kommunikationslinjer eller samarbejde mellem to eller flere lande inden for sektorer, med relevant erfaring at dele;
  • udbrede innovative, nationale løsninger, der fremmer en verden uden sult;
  • hjælpe lande med at identificere og vurdere eksempler på løsninger i andre lande, som kan bidrage til at takle egne uløste udfordringer;
  • dele landeerfaringer for at styrke fremgangsmåder inden for fødevaresikkerhed;
  • danne partnerskaber med regionale eller lokale organisationer for at styrke samarbejdet om at udrydde sult og fejlernæring;
  • styrke forbindelser til og mellem forskningsinstitutioner og NGO’er, for at opbygge en vidensdatabase for en verden uden sult;
  • og indarbejde og tilpasse WFP’s arbejde med bredere FN-initiativer, herunder de øvrige agenturer i Rom (FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO og Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling, IFAD), FN’s Kontor for Syd-Syd samarbejde og FN-systemet som helhed.

Resultater fra initiativer støttet af WFP, som Syd-Syd- og trepartssamarbejder, har indtil videre vist udbredt interesse fra udviklingslande om at engagere sig i Syd-Syd- og trepartssamarbejder med WFP inden for områder som:

Vis mere

Relaterede emner

Avanceret søgning