Skip to main content

Selvom de producerer den største del af verdens samlede fødevarer, så oplever små landbrug ofte selv fødevareusikkerhed: På verdensplan udgør de den største gruppe mennesker, der lever i fattigdom. Det er afgørende at hjælpe disse mennesker med at øge deres indkomst og forbedre deres levevilkår for at kunne opbygge bærbare fødevaresystemer, fremme fødevaresikkerhed og opnå Nul Sult.

Verdensfødevareprogrammet (WFP) har et godt udgangspunkt for at kunne bidrage til denne process. Takket være vores store krav omkring grundlæggende fødevarer, landmandsstyrede indkøbsprocesser og lokalt drevne forsyningskæder, lykkes det mange mindre landbrug at få adgang til det større marked. Når landbrugene opfordres til at danne sammenslutninger, opnås et bedre forhandlingsgrundlag, mere salg, lavere transaktionsomkostninger og udvidelse af deres kundekreds.

Men mindre landbrug oplever stadig alvorlige begrænsninger. Nogle er ikke i stand til at producere nok til at kunne overleve lavsæsonen. Andre skaber måske et lille overskud, men har svært ved at opnå en egentlig fortjeneste. Generelt savner mindre landbrug adgang til produktivt input og finansiering.  Forvaltningen af høstede afgrøder, herunder opbevaring, er ofte mangelfuld: Afgrøderne kan være udsat for mug, forrådnelse og skadedyr. Samtidigt gør hyppige ekstreme vejrforhold udfordringen sværere: Fordi de ofte anvender en dyrkningsmetode, der er afhængig af regn, står mindre landbrug ofte magtesløse under ekstreme klimaforhold.

Som svar herpå har WFP udviklet modeller, der kombinerer brede partnerskaber, innovative løsninger, og kontekstbestemt støtte til små landbrug og deres nationale regeringer. Disse har også systemisk indvirkning på værdikæder og de bredere fødevaresystemer. Denne indsats retter sig mod både kvindelige og mandlige landmænd: Forskning har vist, at det generelle udbytte ville kunne befri op til 150 millioner mennesker fra sult, hvis kvindelige landmænd havde samme adgang til produktionsressourcer som mænd.

Vore programmer omkring mindre landbrug omfatter Køb for Fremskridt (Purchase for Progress, P4P) og alliancen Fra Landbrug til Marked (Farm to Market Alliance) - sidstnævnte er rettet mod den private sektor. Begge programmer støtter investeringer, der forbinder små landbrug til markedet, hjælper med at skabe variation i deres afgrøder, og forbedrer deres handelsmuligheder. Et andet program, Hjemmedyrket Skolemad (Home-Grown School Feeding), har til formål at fremme indkøb af fødevarer, der er produceret af private, mindre landbrug, til brug i nationale skolemadssystemer. Gennem programmet Køb fra Afrika til Afrika (Purchase from Africans for Africa), der drives i samarbejde med FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO), matcher vi efterspørgslen fra kontinentets offentlige institutioner med de varer, der udbydes af lokale, mindre landbrug og landbrugssammenslutninger. Alle disse programmer supplerer vores etablerede støtteindsats til de mest sårbare og fødevareusikre landbrugssamfund – denne indsats tæller f.eks. fødevareassistance, uddannelse og værdiskabelse, eller klima-relaterede metoder, som f.eks.. Initiativet for Modstandsdygtige Landområder (Rural Resilience Initiative, R4), Fødevarer for Værdier (Food for Assets) og Kontanter for Værdier (Cash for Assets).

I alt drager over 2 millioner mindre landbrug fordel af vores udviklingsarbejde omkring landbrugsmarkedet. Målet er at styrke og bevare deres evne til at handle, mens regeringer støttes i udformningen af politikker, der er i disse landbrugs interesse. En sådan koordineret og fælles indsats bidrager til, at de personer, der i dag er modtagerne fødevarehjælp, bliver fremtidens fødevareleverandører.

Guatemala: A Story of Resilience