Skip to main content

På grund af COVID-19 pandemien modtager millioner af skolebørn ikke deres daglige skolemåltid, som de er afhængige af.

Der er rapporteret om delvise eller landsdækkende lukning af skoler i næsten alle lande, hvor World Food Programme (WFP) implementerer skolemadsprogrammer. Dette betyder, at millioner af børn – det nøjagtige antal stiger dagligt – ikke længere modtager WFP’s skolemad.

Virkningerne på børn og deres familier er alvorlige. Disse børn risikerer sult og vil ikke længere være beskyttet af de vigtige vitaminer og mikronæringsstoffer, som de får i skolemad.

For fattige familier svarer værdien af et måltid i skolen til cirka 10 procent af deres månedlige indkomst. For familier med flere børn i skolen kan det betyde væsentlige besparelser. Tab af skolemad betyder tab i indkomst.

I lande hvor skoler er lukket, samarbejder WFP med regeringer og partnere om at identificere alternativer for at sikre, at børn og deres familier fortsat modtager de fødevarer og den ernæringsmæssige støtte, de har brug for under COVID-19 krisen. Dette inkluderer rationer til at tage med hjem i stedet for et måltid i skolen, levering af fødevarer og forsyning af kontanter eller værdikuponer.

I lande hvor skoler stadig er åbne, er prioriteringen at sikre, at hygiejne-, adfærds- og fødevarehåndterings standarder følges, og at der vedtages foranstaltninger for social distancering for at mindske risikoen for yderligere smitte. WFP arbejder med partnere for at forbedre adgangen til vand og sanitet.

Når regeringer indfører programmer for at sikre sociale sikkerhedsnet, som svar på COVID-19, går WFP ind for, at skolebørn inkluderes som en del af den sårbare befolkning, som disse programmer vil blive målrettet mod.

Indvirkningen af skolelukninger på skolemad