Skip to main content

September 1962, Nordiran. Et jordskælv rammer Boein Zahra-området. Mere end 12.000 mennesker dør. Tusindvis af huse bliver ødelagt. Skælvet er en katastrofe for ofrene, men det er også en ilddåb for FN’s World Food Programme som kun har eksisteret i få måneder. Alligevel sender organisationen hurtigt 1.500 tons hvede, 270 tons sukker og 27 tons te til de overlevende.

Grundlagt i 1961 (på opfordring af den amerikanske præsident Dwight Eisenhower), er WFP et forsøg på at yde fødevareassistance gennem FN-systemet, som skal revurderes inden for tre år. I takt med at antallet af kriser mangedobles viser eksperimentet sit værd. En tyfon går i land i Thailand. Det nyligt uafhængige Algeriet må hjemsende og brødføde sine krigsflygtninge. I alle tilfælde løfter WFP opgaven. Opgaven at uddele nødhjælp, men også rehabilitering. I 1963 er det første udviklingsprogram iværksat i Nubien i Sudan.

Samme år godkendes WFP's første skolemadsprojekt i Togo. Princippet om fødevareassistance som en central del af nødhjælp og udviklingsbistand vinder terræn. I 1965 bliver WFP erklæret et fuldgyldigt FN-program: det skal vare "så længe multilateral fødevarebistand er gennemførlig og ønskværdig".

De efterfølgende årtier konsoliderer WFP's rolle. Kriserne fortsætter i årenes løb og afslører sultens dødbringende udbredelse der præger menneskehedens samvittighed. Men katastrofer stimulerer opfindsomhed. Logistikken vedrørende fødevareassistance er revolutioneret. Under de lange hungersnødskatastrofer der rammer det vestlige Sahel i 1970'erne, bruger WFP alt hvad der er muligt - fra bil til kamel, fra vej til flod - for at hjælpe de nødstedte.Tredive fragtfly fra 12 nationale flyvevåben går i luften. Den etiopiske hungersnød i 1984 samler yderligere kræfter og midler: WFP leverer 2 millioner tons fødevarer. I 1989 iværksættes Operation Lifeline Sudan. Som leder af et konsortium af FN-agenturer og velgørende organisationer sammen med UNICEF nedkaster WFP 1,5 millioner tons mad ned over det der siden er blevet til Sydsudan. Denne nedkastning fra morgen til aften, med 20 fly, tre gange om dagen, er stadig den største operation i historien. Det reddede hundredtusindvis af liv.

I begyndelsen af 1990'erne er den genvundne frihed for mange nationer blevet kombineret med modgang og fragmentering. Fattigdom danner en fælles baggrund for naturkatastrofer, krige og statsopløsning. I WFP's portefølje skifter balancen mellem udviklingsprogrammer og nødhjælpsinterventioner frem og tilbage. Folkedrabet i Rwanda udfolder sig, mens Jugoslavien går i opløsning. Igen er WFP til stede. I 1999 etablerer det et netværk af mobile bagerier i Kosovo. Ved udgangen af dette årti er der global enighed om, at sult ikke kan bekæmpes i et tomrum, men at de underliggende årsager må bekæmpes. Med Kyoto-protokollen anerkender verden konsekvenserne af klimaforandringer: en ny konceptuel ramme tager form for WFP's mere langsigtede bistandsprojekter. Perspektiverne uddybes. Partnerskaberne bliver flere. NGO’er konsoliderer deres rolle vedrørende udviklings- og humanitær bistand. WFP tilslutter sig denne dynamik og indgår i stigende grad alliancer for at bekæmpe sult.

I 2000 blev millenniumudviklingsmålene vedtaget, den første globale plan for en verden uden fattigdom, sult og lignende lidelser. Under pres for at opnå målbare resultater samlers kræfterne  yderligere. I mange lande forbedres standarderne for regeringsførelse, selv om andre lande kæmper med konflikter og usikkerhed. Den ekstreme fattigdom går tilbage. Årtiet er ikke uden store humanitære kriser (tsunamien i Asien i 2004 og jordskælvet i Haiti i 2010 krævede begge massiv indsats), men WFP finder plads til innovation. Midt i en intens fornyelse, både konceptuel og teknologisk, udviklers organisationens mission. Fødevarehjælp giver plads til fødevareassistance, en mere holistisk tilgang til samfundets ernæringsmæssige behov. Udlevering af kontanter og værdikuponer bliver et stærkt supplement til uddeling af fødevarer. Verdens første faste humanitære lufttransport, UNHAS, er født. Nye, integrerede overvågningssystemer gør det muligt for WFP at vurdere niveauer af fødevaresikkerhed med en hidtil uset nøjagtighed. I nødsituationer håndterer WFP telekommunikation i frontlinjen og yder logistisk støtte til alle FN-agenturer og NGO'er. Der udvikles digitale platforme, som i høj grad forbedrer den operationelle effektivitet og - som det blev set under jordskælvet i Nepal i 2015 - giver de nødlidende mulighed for at modtage mad inden for få timer. Året før havde udbruddet af ebola-virus i Vestafrika testet det humanitære samfunds evne til at handle som en enhed med succes- ikke mindst takket være en logistikgruppe ledet af WFP. Den "funktionsdygtige plan for fødevarebistand" havde udviklet sig til verdens førende humanitære organisation.

I dag er WFP verdens største humanitære organisation der redder liv og ændrer liv. Når katastrofer rammer er organisationen hurtigt klar til at reagere og kan hurtigt øge indsatsen; Derudover arbejder WFP utrætteligt på at styrke ernæring og fødevaresikkerhed. Tilstedeværelse i felten er nær og den operationelle forståelse af fødevarebehovene er unik.

I oktober 2020 besluttede den norske Nobelkomité at tildele Nobels fredspris til WFP "for sine bestræbelser på at bekæmpe sult, for sit bidrag til at forbedre forholdene for fred i konfliktramte områder og for at fungere som en drivkraft i bestræbelser på at forhindre brugen af ​​sult som et våben i krig og konflikt”.

Udfordringerne er stadig store: næsten 811 millioner mennesker er stadig sultne. Og selv om vedtagelsen af Agenda 2030 giver anledning til optimisme, giver den vedvarende konflikt i Syrien og andre steder anledning til dystre overvejelser. Selv om WFP bestræber sig på at hjælpe ofrene af krig og nød samarbejder den sammen med nationale regeringer, civilsamfundet, andre partnere og søsterorganisationer for at forhindre yderligere lidelser.  Morgendagen kan blive lysere - men det bør den også være i dag. Både for verden og for WFP er håbet om bedre tider farvet af en bekymrende alvorlighed.