Hvad er sult og hvem sulter?


1 – Er der for lidt mad i verden?
Der er mad nok i verden til at at sørge for, at hele verdens befolkning kan leve et sundt og produktivt liv. Problemet er, at det er ikke alle, som har lige adgang til den. Det er der flere grunde til, men ofte er det en kombination af fattigdom, interne stridigheder, krige, klimaforandringer, høje fødevarepriser mm. Men der er ikke behov for et videnskabeligt gennembrud for at kunne vinde kampen mod sult. Viden, redskaberne og politikken som verden er i besiddelse af, kombineret med en politisk medvilje, kan løse problemet.
 
2 – Hvad er sult?
Oplevelsen af sult – en tom mave - er ens for alle. Men sult har forskellige måder at komme til udtryk på og bliver målt på forskellig vis. Når et menneske ikke får nok mad eller ikke får den rigtige ernæring, så er under- og/eller fejlernæring lige rundt om hjørnet. Sygdomme er ofte en medfølgende faktor til dette, men kan i sig selv også være en af grundende til under- eller fejlernæring. 
 
3 – Hvem er de sultende?
De fleste af dem som sulter er mennesker, der bor i udviklingslande. I følge statistikker fra FAO, er der 795  millioner sultende mennesker på verdensplan og ca. 98 procent af dem bor i udviklingslande. FAO anslår, at halvdelen af dem, som sulter er fra små landbrugssamfund, som lever af jordlodder, der er mere udsatte overfor oversvømmelser og tørke. Kvinder er de primære fødevareproducenter, men pga. kultur og sociale strukture er det oftest kvinderne, som lider af sult. Udover dette estimeres det, at 146 millioner børn på verdensplan er under- eller fejlernærede, og ofte er disse tilstande medfødte
 
4 – Hvor er de sultende?
Udviklingslandene i det østlige, centrale og sydlige Afrika huser det højeste antal af sultende pr. indbygger i verden. Tre ud af fire underernærede lever i landdistrikternes lavindkomstområder. Men tendensen er, at antallet af sultende i byområder er voksende. Fordelingen ser således ud: 
  • 490 millioner i Asien og i stillehavslandene  
  • 220 millioner i Afrika 
  • 34 millioner i Latinamerika 
  • 33 millioner i Mellemøsten og i det Nordlige Afrika
 
5 – Er antallet af sultende faldende?
Mens der var solide fremskridt i reduceringen i antallet af kronisk sultende i 1980'erne og første halvdel af 90'erne, så har antallet igen været langsomt, men støt stigende i det seneste årti.
FAO's opgørelser viser stigninger i alle verdensdele, undtagen Latinamerika og Caribien fra 1995 til 1997 og 2004 til 2006.
 
Men selv her har de seneste opgørelser vist en modsatrettet tendens i forbindelse med de voldsomme prisstigninger på fødevarer og den globale finanskrise. I dag får næsten hver sjette person ikke den tilstrækkelig kost til at kunne leve et sundt og aktivt liv. Dermed bliver sult og fejlernæring den største globale sundhedsrisiko – større end HIV/AIDS, malaria og tuberkulose tilsammen.
 
6 - Hvad er hungersnød?
Der er tre forhold, som skal være gældende, før der kan erklæres hungersnød i et land:
  • Mindst 20 procent af husstandene har ekstrem mangel på fødevarer og har svært ved at klare sig selv.
  • Forekomsten af ​​global akut underernæring skal være højere end 30 procent.
  • Dødeligheden skal være højere end 2 dødsfald per 10.000 mennesker per dag. 
 

Selvom sult medfører mange komplikationer og har store konsekvenser for mennesker og samfund, så er det også et problem som kan løses. Hvordan? Læs mere her