Women4Women: En nødhjælparbejders indsigt i Afghanistan

Udgivet på 12 november 2010

Challiss McDonough arbejder for WFP i Kabul og taler her med pigerne i en landsbyskole. 

Copyright: WFP/Afghanistan

Nye muligheder er ved at åbne sig for Afghanistans kvinder efterhånden som de tager mere del i landets økonomi. Challiss McDonough, som arbejder for WFP i Kabul, fortæller WFP.org, at det at se disse forandringer ske, har udlignet nogle af de udfordringer, som hun selv står overfor som kvinde i landet.
Hvad er betingelserne for kvinderne i Afghanistan, og hvordan er det for dig som kvinde at arbejde der?
Udfordrende og svært er bestemt to ord, der beskriver livet for mange rigtig godt. Det har tidligere været rigtig svært for kvinderne i Afghanistan at få sig en uddannelse, men dette er så småt begyndt at vende. Dette er et land, hvor fattigdommen er ekstrem og meget udbredt og det har en uforholdsmæssig stor indvirkning på kvindernes liv.
 

Women 4 Women

"Kvinderne er det hemmelige våben i kampen mod sult"

Find ud af mere på vores Fokus på Kvinder-side.

Prøv at give et eksempel på, hvordan livet kan være for kvinderne i landsbyerne.
Landsbykvinderne arbejder meget i marken sammenlignet med mængden af arbejde i huset, så meget af deres dag går med at passe, så og høste afgrøderne på lige fod med – eller i stedet for – mændene. Omkring 80 procent af den afghanske befolkning er afhængige af dyrkning af jorden for at leve, selvom dette ofte ikke er deres eneste indtægtskilde. Mange mænd udfører også andet forfaldende arbejde og rejser ofte væk for at finde det, og derfor efterlades kvinderne hjemme med ansvaret for det hele.
 
Hvilke typer problemer skaber det?
I nogle områder er det kulturelt set uacceptabelt at forlade huset alene. Så hvis der opstår en nødsituation eller de skal handle på markedet, og der ikke lige er en mandlig slægtning, der kan gå med, er de simpelthen ikke i stand til at gøre det nødvendige for at forsørge deres familie. Hvis de har en søn, kan han fungere som eskorte, men ugifte kvinder uden sønner har det svært.
 
Hvilke slags situationer er WFP involveret i?
Vores mission i Afghanistan er, at hjælpe folk i nød i fx konflikter og naturkatastrofer. Der er også udviklingsprojekter, der skal hjælpe med til at gøre lokalsamfundene mindre afhængige af fødevarehjælp. Vi har også projekter, der kan lære kvinderne nye ting, som de så kan tjene penge på.
 
Hvordan responderer mændene på kvinder, som tager et ekstra job for at kunne tjene flere penge?
De jobs kvinderne kan tage efter at have været oplært igennem et af vores projekter, er alle kulturelt passende. Ind imellem er der modstand mod ideen, men de madrationer som kvinderne får med hjem når de deltager i programmer, giver mændene en god grund til at lade kvinderne deltage. Når mændene så begynder at kunne se den ekstra indtægt, vil de oftest godt kunne se det smarte i programmet.

Fortæl lidt om hvordan det er, at være nødhjælpsarbejder og kvinde i landet.
Det er fascinerende. Jeg har aldrig fortrudt et sekund at jeg tog herned. Det er det vigtigste arbejde jeg nogensinde har haft. Når det så er sagt, skal det også siges, at det bestemt er meget udfordrende. Der er mange små dagligdags ting, som fx at gå ned af gaden selv, som ikke kan lade sig gøre.
 
Så hvordan kommer du rundt – hvem følger dig?
Normalt, hvis jeg skal handle lidt fx, så får jeg en af mine mandlige kollegaer til at gå med. De forstår at jeg er mere hæmmet her end de er, og har derfor ikke noget imod at gå med. De kan gå rundt om hjørnet til købmanden, hvis de vil, men det kan jeg ikke.
 
Er der nogen historier om kvinder i Afghanistan, der har påvirket dig i særlig grad?
Ja, jeg mødte en familie, der var meget dårligt stillet økonomisk. Manden lod al sin frustration gå ud over kvinden. Hun var begyndt at lære at sy gennem et af vores programmer, således at hun kunne lave børnetøj, som kunne sælges på markedet. Hun fortalte mig, at hendes mand havde fået ny respekt for hende, fordi hun nu var i stand til at bidrage til indkomsten og at den anspændte situation i hjemmet var forbedret.

Tror du at situationer som denne er blevet mere normale end før?
Ja. Jeg har set kvinder, der har været involveret i vores programmer og som virkelig har udnyttet deres potentiale. Det har motiveret dem til at tage en større rolle i deres samfund og de har set hvad der er muligt og vil lære endnu mere. Det ville have været utænkeligt for bare fem eller ti år siden.