Værdikuponer gør maden mere tilgængelig for familier i Senegal

Udgivet på 14 december 2010

Kvinder fra Dakars fattige forstæder modtager deres værdikuponer, som de kan bytte til mad.

Mere end 17.000 af de familier der lever i slumområderne i Senegal behøver ikke længere at vælge mellem mad og andre nødvendigheder takket være et nyt værdikuponsystem, der giver dem penge til at købe mad for. Projektet er også en stor hjælp for de lokale forretninger, der har lidt meget under den økonomiske nedtur.
DAKAR – Lamane Ndiaye lever i Yeumbeul North, som er en fattig forstad til Dakar, hvor både han og hans naboer har levet fra hånd til mund siden nedturen ramte sidste år og ødelagde den lokale økonomi.
”Mange af os har ikke råd til at spise mere end én gang om dagen,” fortæller han. ”Selv de mest heldige kan kun splitte deres måltid op i to mindre måltider.”
Ndiaye fortæller, at han og hans familie var ved at løbe tør for muligheder, da de begyndte at modtage værdikuponer i september. Det har givet plads nok i deres budget til at alle kan blive mætte.
 
Et sikkerhedsnet
Ndiayes familie er én ud af over 10.000 i Yeumbeulk, der er valgt ud til programmet, der er et pilotprojekt med de formål både at forhindre at folk sulter, men også at stimulere det lokale marked. Ligesom andre familier modtager han 18.000 francs CFA per måned, svarende til omkring 36 amerikanske dollars. 
”Det er en stor lettelse for tusinder af os, der lider under den nedadgående økonomi,” fortæller han. ”Vi venter tålmodigt på kuponerne hver måned.”
 
Stimulerer markedet
Værdikuponer er en ideel løsning i situationer hvor der er mad på markedet, men hvor folk ikke har råd til at købe den. 
Ved at give folk mulighed for at købe mere mad, stimulerer værdikuponprojektet samtidig det lokale marked. Mr. Mansaly, en butiksejer i området, siger at udviklingen er vendt til det bedre efter at programmet startede. 
”Det er virkelig forfriskende i krisetider som denne. Den første måned programmet var aktivt, gik min butik fra lige at kunne klare den, til at indtjene 12 millioner francs CFA (omkring 25.000 amerikanske dollars). Det er seks gange mere end den indtjente før,” fortæller han. ”Og hvad mere er, mange af mine kunder er holdt op med at købe på kredit.”
”Jeg tror at det må være en stor lettelse for dem at de ikke længere er nødt til det.” Mansalys butik er i blandt de butikker, der er udvalgt til at tage imod kuponerne og bytte dem til ris, hirse, majs, sukker og olie.