Værd at vide om sult i 2012

Udgivet på 09 januar 2012

Det koster blot 1.50 kroner om dagen at sikre et barn de vitaminer og næringsstoffer, han eller hun behøver. Copyright: WFP/Rein Skullerud 

Hvor mange sultne mennesker er der i verden, og hvor bor der flest? Hvilken betydning har sult for menneskers udvikling og hvad kan vi gøre for at hjælpe? Her er en kort oversigt over 10 ting, der er værd at vide om den største humanitære udfordring, som verden står overfor i 2012:

1Omkring 925 millioner mennesker spredt over hele verden har ikke mad nok til at holde sig sunde og raske. Det betyder, at ét ud af hvert syvende menneske på jorden går sulten i seng hver aften (Kilde: FAO News Release, 2012)

2. Mens det totale antal af sultne i verden vokser, er andelen af verdens befolkning som sulter faktisk faldet i de seneste år, fra 37 procent i 1969 til godt 16 procent i 2010 (Kilde: FAO, 2010)
 
3. Over halvdelen af verdens sultne – omkring 578 millioner mennesker – bor i Asien og Stillehavsområdet, mens omkring en fjerdedel bor i Afrika (Kilde: FAO, The State of Food Insecurity in the World, 2010) 
 
4. Sult er nummer et på listen over de 10 største sundhedsrisici i verden i dag. Sult dræber flere mennesker hvert år end AIDS, malaria og tuberkulose tilsammen (Kilde: UNAIDS global report, 2010; WHO World Hunger and Poverty Statistics, 2011). 
 
5. En tredjedel af alle dødsfald hos børn under fem år i udviklingslande er relateret til underernæring (Kilde: UNICEF Report on Child Nutrition, 2006)
 
6. De første 1000 dage af et barns liv, fra moderens graviditet til barnet fylder 2 år, er kritiske for at få bugt med underernæring. En ordentlig kost i denne periode beskytter barnet mod de fysiske og mentale skader, som underernæring kan medføre: (Kilde: UN Standing Committee on Nutrition, 2009) 
 
7.  Det koster kun omkring 1,50 kroner om dagen at sikre et barn de vitaminer og næringsstoffer, som han eller hun behøver for at vokse op sund og rask. (Kilde: WFP, 2011)
 
8. Underernærede mødre føder ofte underernærede børn, som har 20 procent større risiko for at dø inden de bliver fem år gamle. Op imod 17 millioner underernærede børn fødes hvert år (Kilde: A World Fit for Children, UNICEF, 2007)
 
9. Inden år 2050 vil klimaforandringer og ustabilt vejr medføre at yderligere 24 millioner børn rammes af sult. Næsten halvdelen af disse børn vil bo i Afrika syd for Sahara (Kilde: Climate Change and Hunger: Responding to the Challenge, WFP, 2009) 
 
10. Sult er det absolut største løselige problem i verden i dag. Læs mere om hvad du selv kan gøre ved at følge dette link.