Tidligere barnesoldat sørger for, at fødevarehjælpen når frem i Sydsudan

Udgivet på 30 marts 2011
her ses mark sammen med en ung pige fra en af Jikany Nuer samfundene
For ikke ret længe siden var Mark Diang en af det sydlige Sudans mange børnesoldater. Gudskelov har han været i stand til at forlade det liv og arbejder nu for FNs Fødevareprogram (WFP) som sikkerhedsassistent. I torsdags modtog han en særlig pris fra WFP for hans vigtige rolle i forhandlingerne om sikker levering af livsnødvendig fødevarehjælp langs en farefuld flodrute i Sydsudan.

Af Jordan Cox 

Rom – I juni måned 2009 var en WFP konvoj lastet med fødevarer på vej ned af Sobat floden i Sydsudan. Da de 27 både i konvojen kom til den del af floden der grænser tæt op af Etiopien, blev de stoppet af en lokal militsgruppe kaldet White Army. 

Militsgruppen var mistænkelig. Med som beskyttelse for konvojen var der adskillige soldater fra Sudan People’s Liberation Army eller SPLA, men der var ingen medarbejdere fra WFP. Tingene udviklede sig hurtigt negativt, da militsgruppen fandt ud af, hvem konvojen var på vej til; Luo Nuer, den samme stamme som bare uger for inden havde plyndret dem.

Special WFP Pris


For hans særlige rolle i genåbningen af den farlige Sobat flodpassage og hans store indsats for at holde trafikken på floden igang lige siden, gav WFP i torsdags Mark Diang organisations særlige Merit Pris for 2010.

På billedet ovenfor (copyright WFP/Rein Skullerud)ses Mark modtage prisen fra WFP drektør Josette Sheeran.

Et par af prammene blev inspiceret uden at man fandt andet end durra og andre fødevarer. Konvojen fik dog stadig ikke lov til at passere. For militsen var den store forsendelse af fødevarer på vej igennem deres territorium, med deres fjender som destination, et stort problem. Sobat floden er den eneste reelle grænse imellem de to stridende stammer.
 

Under angreb
Skyderi brød ud og konvojen kom under angreb. Da skyderiet endeligt ophørte var omkring 100 mennesker blevet slået ihjel – ikke bare SPLA soldater, men også civile havde mistet livet. Flere af prammene sank til bunds, mens andre vendte om – al transport på floden af fødevareassistance og anden bistand blev med øjeblikkelig virkning afbrudt.

Da WFP var nødt til at finde en måde at levere fødevarer til de områder organisationen før kunne nå via floden, var dyre løsninger såsom flytransport eneste mulighed. Men selv med flytransporten betød lukningen af floden, at WFP ikke var i stand til at få alle de nødvendige fødevarer leveret.

Havde det ikke været for Mark Diang, en tidligere børnesoldat, der nu arbejder for WFP i Malakal som sikkerhedsassistent, var denne situation sikkert fortsat i meget længere tid. Mark blev født i Bentiu i Sydsudan i 1981 og blev rekruteret til SPLA før han var teenager. Efter at have lagt det liv bag sig, arbejdede han først for Læger uden Grænser og UNHCR før han i 2008 blev en del af WFP.

Tre måneder efter bagholdsangrebet på Sobat floden var WFP klar til igen at afprøve om floden var sikker at anvende som transportvej, og det var på det tidspunkt Mark trådte frem med en plan. ”Sikkerhedstjenesten var tilbageholdende, men vi troede på at det,” siger Henry Chamberlain, som er sikkerhedkoordinator i Sydsudan. “Mark og jeg og nogle FN sikkerhedsfolk tog hele vejen derned for at vurdere situationen, og vi medbragt den øverste høvding for Jikany Nuer stammen”.
 

Spændinger i luften
Floden var endnu ikke åbnet og spændingerne i området var mærkbare. Grupperne som var involveret i konflikten er begge en del af Nuer-folket, militsgruppen der angreb konvojen bestod af adskillige grupper af Jikany Nuer, hvor imod den gruppe konvojen var på vej til, var en del af Luo Nuer stammen. Mark er selv Nuer og dette kom til at have stor betydning i dagene og ugerne der fulgte.

Mark kendte disse lokalsamfund og hjalp med at åbne en masse døre. ”Mark havde en rigtig god dialog med høvdingen – de kommunikerede rigtig godt sammen,” siger Henry. ”Det var nok til, at vi kunne få adgang til lokalsamfundene langs floden – og det var Mark, der kunne overtale dem til at det var i orden at samarbejde med os.”

Mark forklarer sin fremgangsmåde: ”Vi gik ind og sagde: ’Vi er fra FNs Fødevareprogram og vi tager overhoved ikke del i den konflikt I har med hinanden, må den være politisk eller stammebaseret. Vi er her bare for at hjælpe mennesker i nød.’”

Hans ærlighed virkede. ”Jeg satte mig ned sammen med de unge mænd og kaldte dem ’quor’, hvilket betyder boss eller ’big man’ på Nuer dialekten. Jeg er en af dem og jeg gjorde det meget simpelt. Jeg foreslog, at jeg tog med konvojerne.” På den måde vidste de, at der var en fra WFP – en de kunne stole på – med til at bringe maden frem til dem, der havde behov for den.
 

Floden genåbnes
”Når vi sender konvojer ned af floden nu, så sørger vi for, at der er en fra WFP med ombord. Desuden giver jeg lokalsamfundene langs floden et nummer de kan ringe til, og vi lade dem vide at vi kommer,” siger Mark.

Næsten hver gang har Mark været med fra WFP. ”Mark tager afsted alene sammen med bådene og stammehøvdingen, og han lader lokalsamfundene vide, at der ingen problemer er ved at transportere mad op og ned af floden, ” siger Henry.

Da konvojerne igen kunne rejse sikkert op og ned af floden, blev floden officielt genåbnet. I september blev lufttransport af nødhjælpen helt stoppet. Floden har været åben lige siden.

Marks gode arbejde har haft en anden stor gevinst – han fandt ud af at de lokalsamfund militsgruppen kom fra ikke modtog nogen fødevareassistance. Da Mark havde opbygget et tillidsfuldt forhold mellem WFP og de forskellige stammer, var han i stand til at hjælpe WFP med bedre at bedømme hvem der ellers havde behov for støtte i området.

Mark arbejder stadig som sikkerhedsassistent i kontoret i Malakal. Selvom stemningen har ændret sig efter folkeafstemningen i januar fortsætter konflikterne. Så længe det er tilfældet vil Marks tilstedeværelse være uundværlig.