Somalia: WFPs integritet altafgørende

Udgivet på 12 marts 2010

WFP/Peter Smerdon

FNs Fødevareprogram byder en uafhængig efterforskning af fødevarehjælpen til Somalia velkommen. Operationen i Somalia har som målsætning at nå ud til 2,5 million mennesker med livsvigtig fødevarehjælp i 2010. "Vores integritet er altafgørende", udtaler WFPs direktør Josette Sheeran.

WFP erklærede sig torsdag rede til at samarbejde med en hvilken som helst uafhængig undersøgelse af operationen i Somalia.

Det sker som reaktion på en kritisk rapport fra FNs monitoreringsgruppe, United Nations Monitoring Group. Rapporten præsenteres i næste uge for FNs Sikkerhedsråd.

Samtidig annoncerer organisationen et ophør for al yderligere samarbejde med tre navngivne transportfirmaer, der i rapporten sættes i forbindelse med våbenhandel i Somalia. 
“Vores integritet er altafgørende og vi vil efterforske hvert eneste af de punkter som rapporten rejser”, udtaler WFPs direktør, Josette Sheeran. “WFP er samarbejdsvillige overfor enhver form for uafhængig undersøgelse af vore aktiviteter i Somalia.”

 Sheeran henviser i den forbindelse til sikkerhedssituationen i Somalia, der gør arbejdsforholdene særdeles vanskelige, men samtidig arbejdet med at nå ud til den sultende civilbefolkning så meget vigtigere.

Tiltagende intimidering

I Januar 2010 suspenderede WFP operationerne i det sydlige Somalia. Det skete som reaktion på en tiltagende intimidering af medarbejdere fra de bevæbnede grupper i landet, der også gjorde en række krav gældende. Imødekommelse af disse krav er uforeneligt med WFPs juridiske grundlag og FN mandatet om at levere fødevarehjælp til verdens sultende civilbefolkning. 

Rapporten fra FNs Monitoreringsgruppe konkluderer at en række af WFPs leverandører har været involveret i salg af fødevarehjælp, der skulle have været uddelt til de sultende i Somalia.

Dokumentation

Ifølge Josette Sheeran er en grad af sårbarhed altid kendetegnende for vanskelige operationer som den i Somalia i et af verdens mest konfliktfyldte brændpunkter.

En del af de spørgsmål som rapporten rejser, er allerede adresseret internt i fødevareprogrammet, andre modsiger WFPs egne faktuelle oplysninger.

Derfor opfordrer WFP til et møde med FNs monitoreringsenhed, for ved den lejlighed at dokumentere faktuel information og aktiviteter, der er iværksat af WFP for at imødekomme de konkrete problemer.

Målsætningen for Somalia er at nå ud til 2,5 millioner mennesker med livsvigtig fødevarehjælp. Dette inkluderer over en halv million mennesker i det Sydlige Somalia, hvor operationen for nuværende er suspenderet.