Skolemåltider var drivkraft for OL-håb

Udgivet på 12 august 2016

Anjelina Nadai er blandt de 10 atleter, der deltager i OL som del af det første hold udelukkende bestående af flygtninge. Hun har talt med Katherine Arms fra FN’s Fødevareprogram om sin rejse fra flygtningelejren i Kakuma til legene i Rio.

Photo: IOC/Claire Thomas

Som de fleste andre børn i hendes landsby, i det som nu er Sydsudan, løb Anjelina hver dag ud i bushen for at malke familiens køer og bære mælken med hjem. Hun havde aldrig forestillet sig, at hun en dag ville være på vej til OL for at løbe under det olympiske flag.

Anjelina tilbragte det meste af sin barndom i flygtningelejren i Kakuma i det nordlige Kenya, efter at hun var flygtet fra krigen i Sudan med hendes tante.
 

”Det var først for nylig, at hun fik af vide, at hun var udvalgt til flygtningeholdet”
 

Hendes forældre og resten af familien blev hjemme. Hun begyndte at løbe som en kommende atlet på skolen i lejren, og opnåede gode løbetider. I 2015 begyndte Anjelina at træne med et løbeakademi, drevet af den kenyanske maratonløber Tegla Laroupe.

Det var først for nyligt, at hun fik af vide, at hun var udvalgt til flygtningeholdet sammen med fire andre sydsudanesiske løbere fra Kakuma-lejren, en etiopisk løber, to syriske svømmere og to judobrydere fra den Demokratiske Republik Congo. Anjelina skal deltage i kvindernes 1500-meter-løb.

”Jeg ankom til Kakuma i 2002, og jeg husker det næsten ikke. Jeg var meget ung,” siger Anjelina. ”Jeg husker, at vi fik vores forsyninger fra WFP… vi fik mad hver 15. dag. Det var fantastisk. Men ind imellem slap det op. Det virker som om, at folk altid har brug for mere. Der er aldrig nok, når behovene er så store. Det var udfordrende.”
 

"Mad og uddannelse går hånd i hånd.”
 

”Maden vi fik fra FN’s Fødevareprogram var en stor hjælp – uden den ville vi ikke have overlevet. Sammenlignet med det vi havde, reddede Kakuma os. Vi fik regelmæssig mad og kunne sætte vores lid til det.”

I Kakuma-lejren fik Anjelina også skolemåltider fra FN’s Fødevareprogram. Hun siger, at mad og uddannelse går hånd i hånd, når man prøver at holde børn i skolen, især i nødsituationer.

”Ved at tilbyde uddannelse til børn i perioder med nød og katastrofer, skabes et grundlag for fred,” siger Anjelina. ”Man har lært værdier. Skolemad er afgørende.”

”Hvis madrationerne løber ud, bliver skole og uddannelse en udfordring. Præstationerne forringes, hvis du er sulten. Du kan ikke lære, hvis du har brug for mad i maven. Skolemaden tilskynder børn, der hjemme til at komme, og det motiverer også børn til at præstere på højere niveau.”
 

”Børn som får en uddannelse kan hjælpe med at genopbygge deres land.”
 

”Børn som får en uddannelse, selvom de har måttet flygte fra deres hjem, er bedre forberedt på fremtiden og kan hjælpe med genopbygge deres land, når det igen bliver trygt at vende hjem.”

”Når du er uddannet, har du i det mindste noget, du kan tage med hjem – du kan komme med et budskab. Vi kan i hvert fald forstå problemer og forsøge at løse dem. Så bruger vi ord ved uenigheder, i stedet for at slås med våben.”

Med Ol som sit fokus nu, siger Anjelina, at hun vil finde sin familie, når hun vender tilbage til Afrika efter Rio, forhåbentlig med en medalje. Efter Anjelina kom til Kakuma i 2002, mistede hun kontakten med sin familie.

”Vi har ikke haft nogen kontakt overhovedet. Jeg har oven i købet glemt, hvordan mine forældre ser ud. Jeg håber, at jeg ser dem, når jeg kommer tilbage. Jeg har været alene her (i Kenya) for jeg har ingen søskende. Jeg har kun set min tante og min bror, som ankom for nylig. Jeg vil lede efter dem, når jeg kommer tilbage,” siger hun.
 

”Vi er kommet langt. Vi repræsenterer håb og fred.”
 

Da Thomas Bach, formand for Den Internationale Olympiske Komitéannoncerede det nye flygtningehold, sagde han: ”Disse flygtninge vil vise verden, at på trods af de ufattelige tragedier, som de har oplevet, kan hvem som helst bidrage til samfundet gennem sit talent, færdigheder og den menneskelige ånds styrke.”

”Vi er kommet langt. Vi (flygtningeholdet) repræsenterer håb og fred,” siger Anjelina. ”Over hele verden bør du tænke på flygtninge. Vi er ikke bare noget på TV. Du må forestille dig hvad vi går igennem. Vi er mennesker.Man skal ikke være bange for os. Vi er mennesker og skal behandles retfærdigt.”