#ShareHumanity - Mød Murielle Bonostro, Haiti

Udgivet på 18 august 2016

For at markere World Humanitarian Day den 19. august, deler otte ansatte i FN’s Fødevareprogram deres historier fra arbejdet med at udrydde sult i deres hjemlande. Den syvende i serien er Murielle Bonostro, Haiti.

Jeg er født og opvokset op i Haitis hovedstad Port-au-Prince. Jeg var den yngste i en familie med fire døtre. Alle mine søster var sygeplejersker og i løbet af min opvækst fortalte de altid om deres arbejde og jeg sagde til mig selv, at jeg også selv skulle gøre noget for at forbedre livet for de mest udsatte.

Jeg begyndte i WFP i slutningen af 2012 efter at have søgt en stilling ved ernæringsprogrammet som blev igangsat efter det store jordskælv i 2010.

I Haiti er behovene enorme. Det er meget frustrerende ikke at kunne række en hjælpende hånd ud til flere mennesker. De værste stunder er, når du på grund af ’tekniske begrænsninger’ ikke kan hjælpe folk, som er berettigede til udlevering af fødevarer. Det er mennesker, som har vandret i timevis for at nå uddelingsposterne, kun for at opdage, at de – af en eller anden grund – ikke står på de officielle distributionslister. Det er rent ud sagt hjerteskærende.

I 2009 ramtes Baie d’Oranges, som er en meget utilgængelig region med begrænset adgang til mad, vand og de mest basale ydelser, af en serie af orkaner, der ødelagde landbrug og afgrøder. Underernæringen voksede. Ved en modtagelsespost blev jeg opmærksom på en skrøbelig, udmattet lille dreng, der lå i armene på sin mor. Hans navn var Youvens. Knap to år gammel var han allerede skin og ben og uden livsmod. Mit hjerte var fuld af sorg: hvordan kunne der i det 21. århundrede være et barn som led af så akut underernæring? Youvens blev målt og hans mor fik mad med specielt højt næringsindhold, som kunne hjælpe ham med at blive rask.


Photo: WFP/Rein Skullerud

Blot en måned efter så jeg Youvens igen – forandringen var åbenlys. Han havde taget vægt på, smilte og legede med de andre. Hans mor fortalte, at han takket være den måneds ration – som kostede mindre end 10 dollar – allerede var blevet et helt andet barn. Jeg stoppede op, forsvandt ind i mine tanker og overvejede, hvad der mon ville være sket med Youvens, hvis vi ikke havde givet ham det mad? Ville han have været død? Og vil han nu blive en af Haitis fremtidige ledere?

Den personlige oplevelse med forbedringerne i nogens liv efter de har fået nødhjælp… der findes ingen bedre belønning for ens arbejde. Det giver mig følelsen af at have gjort mit arbejde godt.

 

Danmark er blandt WFP’s vigtigste donorer af kernebidrag. Kernebidrag giver WFP fleksibilitet og gør det muligt at reagere hurtigt og effektivt, når katastrofer indtræffer, finansiere forsømte kriser og dermed sikre, at hjælpen når dem, der har mest brug for den. Læs mere her.