#ShareHumanity - Mød Hafiza Khan, Bangladesh

Udgivet på 16 august 2016

For at markere World Humanitarian Day den 19. august, deler otte ansatte i FN’s Fødevareprogram deres historier fra arbejdet med at udrydde sult i deres hjemlande. Den femte i serien er Hafizas historie fra Bangladesh. 

Jeg blev født i en landsby helt ude ved kysten i det sydligste Bangladesh, og oplevede op til flere naturkatastrofer i løbet af min opvækst – cykloner, oversvømmelser, stormfloder og floderosioner. Fra min skoletid kan jeg tydeligt huske, hvordan vi efter en naturkatastrofe gik fra hus til hus for at se hvordan nabolagets fattigste havde klaret sig. Og det gav mig altid en følelse af håbløshed: kunne jeg overhovedet gøre noget for at hjælpe til efter en katastrofe, når behovene var så store?

Da cyklonen Sidr ramte sydkysten i november 2007, kom den som en ’supercyklon’ – med vindstød på op til 250 km/t. Den dræbte 3000 mennesker og forvoldte skade i 30 distrikter, ødelagde hjem og levebrød, afgrøder og madforsyninger. Dagen efter besøgte jeg selv de ramte områder. Jeg snakkede med mange kvinder. En af dem var Amara, der blot et par tidligere havde mistet sin datter. Selv i dag, næsten et årti efter, kan jeg huske hendes stemme. Hun sagde noget i retningen af:

”Vi havde et stort og stærkt hus, hvor 80 mennesker søgte tilflugt. Men vandet steg og steg, bølgerne blev kraftigere og til sidst gav vores hus efter. Det blev revet med, mens vi alle var derinde. Vi forsøgte at komme ud og nogle af os nåede at kravle op i omkringliggende træer, men min datter er ikke så god til at svømme. Min mand greb ud efter hende, men strømmen var for stærk og hurtig. Vandet rev hende væk fra os.”

Kan du forestille dig at se dit eget barn blive revet væk fra dig? Den her oplevelse glemmer jeg aldrig.

Efter cyklonen nåede WFP ud med nødhjælp til 2,2 millioner mennesker. I mine øjne var det i høj grad på grund af vores nationalt ansatte, at WFP kunne reagere så hurtigt: blot 12 timer efter cyklonen indtraf, havde vi allerede nået ud mange folk - jeg ved ikke, hvordan de ellers skulle have fået mad på bordet.


WFP/Kamrul Mithon

Jeg er beæret over at møde menneskene i de områder vi arbejder i og høre deres historier. Og jeg tager altid gerne ud med myndighedspersoner, donorer og andre partnere for at vise dem frugterne af vores samarbejder.

Som del af den nationale stab møder jeg ingen sprogbarriere og har derfor lettere ved at forstå folks erfaringer og behov. Desuden kender jeg mit lands kultur og bruger det til WFP’s fordel. Nogle emner er uden tvivl følsomme og det hjælper at være bevidst om dem. Vi arbejder primært med kvinder og det at jeg selv er kvinde, gør det nemmere at komme ind på livet af dem og forstå deres behov – især i et konservativt land som Bangladesh. Vi kan snakke mere privat og der er flere emner, de aldrig ville dele med mine mandlige kollegaer. Men selv i dag er der udfordringer for os kvindelige professionelle. Vi skal hele tiden være opmærksomme på de lokale overbevisninger, når vi planlægger feltarbejde. Generelt er mænd mere respekteret, især på landet, og de har nemmere ved at rejse ud i svært tilgængelige områder.

Så jeg arbejder lige så godt med mindrebemidlede folk som højtstående embedsmænd og forsøger altid at bruge den evne til at skabe forandring. Tilliden mellem mig og mine landsmænd, hvad enten de kører rickshaw eller ledere af lokalsamfundet, er afgørende. Jeg tror også, at det forsikrer folk om, at vi faktisk er her for at hjælpe; det giver dem en følelse af selvbestemmelse.

På trods af økonomisk fremgang står vi stadig overfor voldsom fattigdom. Men tingene ændrer sig langsomt. Børn under fem år er sundere end nogensinde før, lokalsamfundene langs kyster og floder er bedre rustet mod klimaforandringer, og flere drenge og piger kommer igennem grundskolen. WFP har arbejdet i mit land siden 1974 og vi fortsætter med at gøre vores del, både som udviklingsrådgiver til regeringen og leverandør af humanitær assistance. Der er gode grunde til at være optimistisk med vores fortsatte arbejde her.

 

Danmark er blandt WFP’s vigtigste donorer af kernebidrag. Kernebidrag giver WFP fleksibilitet og gør det muligt at reagere hurtigt og effektivt, når katastrofer indtræffer, finansiere forsømte kriser og dermed sikre, at hjælpen når dem, der har mest brug for den. Læs mere her.