Seks måneder på Haiti: fra nødhjælp til genopbygning

Udgivet på 07 juli 2010

Arbejdere i gang med at reparere vejene og opbygge barrierer for at besytte de små landbrug mod oversvømmelse. Copyright: WFP/Rein Skullerud

Seks måneder efter det katastrofale jordskælv den 12. januar, har WFP delt mad ud til omkring fire millioner mennesker på Haiti. Nu er det tid til at fokusere mere på den langsigtede strategi, og uddele fødevarehjælp for at tilskynde genopbygningen af landet.

I de sidste seks måneder i Port-au-Prince er den humanitære krise gået gennem fire faser. Fra at redde liv umiddelbart efter jordskælvet til at hjælpe befolkningen på Haiti til at genopbygge deres land.

1. Nødhjælp
Der var flere ofre blandt WFPs ansatte og betydelige skader på kontor og lager, men WFP begyndte at distribuere højenergi kiks og andre fødevarer mindre end 24 timer efter jordskælvet.
På trods af enorme logistiske udfordringer, formåede WFP at distribuere millioner af madrationer til 200.000 mennesker i ugerne efter jordskælvet. Se fotos
Haitis telefonlinjer var nede, men efter syv dage var kommunikationsnettet genoprettet for hele det humanitære samfund. Se fotos

2. Distributionscentre
Hovedstaden Port-au-Prince var meget ødelagt, men WFP oprettede et netværk af 16 distributionscentre, hvorfra man de første 6 uger uddelte ris til over 1,3 millioner mennesker. Se fotos
Udleveringer af fødevarer blev organiseret via et hurtigt opbygget kupon system, der prioriterede kvinder, for at sikre at de og deres børn fik den mad de havde brug for.
WFP leverer ”ready to eat” måltider til ca. 370 børnehjem (37.000 børn) rundt omkring i landet. Det er hovedsageligt børn, som er blevet forældreløse på grund af jordskælvet.

3. Fokus på de mest sårbare
I februar begyndte man at fokusere på ernæring til gravide, ammende mødre og småbørn med fødevarer specielt tilpasset denne gruppe. Disse fødevarer kunne f.eks. være peanut pasta til småbørn for at forhindre underernæring.
Skolemad programmerne blev genoptaget i marts og giver i dag mad til over 655.000 børn dagligt. Se fotos
Omkring 300.000 familier som risikerede at blive underernæret, har modtaget en madkurv bestående af ris, bønner, majs soja blanding, olie og salt. Der blev alt i alt delt mad ud til ca. 1,3 millioner mennesker, og det var hovedsageligt til kvinder og børn.

4. Genopbygning
Mere end 30 000 mennesker deltager i projekter og får penge og mad til gengæld for at hjælpe med til at genopbygge de områder, som er beskadiget af jordskælvet. Projekterne sikrer mad til mere end 150.000 mennesker. Se video
For ca. 30 kr dagligt, hvilket er nok til at brødføde en familie på fem, arbejder nogle af Haitis egne folk med at ryde veje, grave vandingskanaler og bygge barrierer for at sikre sig mod den kommende orkansæson.
Ved udgangen af året, vil Mad og Penge for Arbejde programmer tilgodese ca. 700.000 mennesker, og  mere end 140.000 arbejdere har en stabil indkomst og adgang til fødevarer.

Næste orkan sæson
Haiti blev skånet for orkaner i 2009, men ingen kan sige hvad der vil ske i år. For at være forberedt på det værste, har WFP oprettet lagre med mad rundt omkring i landet og etableret et system med pramme til at flytte mad og forsyninger, hvis vejene lukkes.