Sådan hjælper WFP i kampen mod ebola

Udgivet på 22 oktober 2014

WFP har ansvar for en regional nødhjælpsoperation i Vestafrika, som vil yde fødevareassistance til omkring 1,3 millioner mennesker, berørt af ebola i de tre hårdest ramte lande; Guinea, Liberia og Sierra Leone. WFP kæmper for at mindske risikoen for en fødevare- og ernæringsmæssigkrise.


WFP’s ​​fødevareassistance leveres til patienter under behandling for ebola, til deres pårørende, lokalsamfund i karantæne og lokalsamfund med udbredt og intens transmission. Til dato har WFP leveret fødevarer til mere end 530.000 mennesker ramt af udbruddet.

WFP hjælper også hele det humanitære samfund med logistisk støtte til transport af personale og livsnødvendig udstyr til de ramte områder. WFP udfører sine operationer i samarbejde med de nationale regeringer, Verdenssundhedsorganisationen (WHO)  og en række andre partnere for at støtte behandlingen af ebola patienter og for at mindske risikoen for, at virussen spreder sig til nye områder. Ebola udbruddet er begyndt at påvirke folks evne til at skaffe mad og brødeføde deres familier.Ved hjælp af ny og innovativ teknologi kan WFP ved brug af mobiltelefoner vurdere effekten af krisen på husholdningernes fødevaresikkerhed.

FN’s Humanitære Flyservice (UNHAS), der ledes af WFP, har åbnet en flykorridor mellem Dakar, Accra, Freetown, Monrovia og Conakry for at sikre hurtig transport af humanitært personale til de berørte områder. UNHAS har transporteret 800 passagerer og 10 tons let last for 34 organisationer (NGO, FN, donorer, regeringspartnere og medier). WFP leverer logistisk støtte i et omfang uden fortilfælde for at hjælpe læger og andet sundhedspersonale med behandling og forebyggelse af spredning af virussen.

I Liberias hovedstad Monrovia er WFP’s ingeniører i øjeblikket i gang med at oprettet fire behandlingscentre med en kapacitet på op til 400 sengepladser. Det fælles logistiksamarbejde, der ledes af WFP, driver et fælles center i Monrovia med en kapacitet på 3000 kvadratmeter lager. Yderligere 12 logistikcentre er ved at blive oprettet i fjerntliggende områder i de tre berørte lande. Logistikcentrene skal støtte organisationer med byggeri, lager, indkøb og transport.

FN’s Humanitære Depot (UNHRD), som administreres af WFP, yder fortsat støtte til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og andre organisationer. UNHRD depoter i Dubai (Forenede Arabiske Emirater), Accra (Ghana) og Las Palmas (Spanien) har indtil nu stået for afsendelse af 449 tons beskyttelsesudstyr, sundhedspakker og andet livsnødvendigt udstyr til . Disse forsendelse vil fortsætte ugentligt.

5 hurtige fakta om WFP og ebola
 
1) WFP var i felten og leverede fødevareassistance otte dage efter ebola-udbruddet officielt blev erklæret i Guinea 29. marts i 2014.
 

2) Mere end 536.000 mennesker i ebola ramte områder har fået livsnødvendig fødevareassistance sammen med lægehjælp som en del af deres behandling. Familierationer er på 50 kg ris, 9 kg ærter, 4 liter madolie og salt

3) Efter kommercielle luftfartsselskaber aflyste flyvninger begyndte FN’s Humanitære Flyservice (UNHAS), der drives af WFP, at flyve humanitært personale og livsnødvendige fornødenheder frem og tilbage mellem de tre berørte lande den 16. august.

4) WFP leverer logistikstøtte i et omfang uden fortilfælde for at hjælpe Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i opførelsen af ​​fire nye ebola behandlingscentre i Monrovia, der vil rumme i alt 400 sengepladser.

5) Den første last af beskyttelsesudstyr og medicinske forsyninger blev sendt fra ​​ FN’s Humanitære Depot (UNHRD), som WFP administrerer, i marts 2014. Siden da har WFP leveret beskyttelsesudstyr, sundhedskit og andet udstyr til en værdi af cirka DKK 4 millioner.

Læs mere om hvordan hjælper WFP i kampen mod ebola her.