Sådan giver vi adgang til mad i Pakistan

Udgivet på 24 november 2010
Syv millioner mennesker i Pakistan modtager fødevarehjælp hver måned og sommetider vil modtagerne hellere have mad, de selv kan tilberede, fremfor ready-to-eat mad. Lederen af WFPs operationer i Pakistan forklarer blandt andet hvorfor det er sådan i de følgende seks spørgsmål, som han blev stillet.
Hvad er det præcist at ofrene for oversvømmelserne modtager fra WFP?
Vi giver den en månedlig familieration, der består af de basisfornødenheder de har brug for. Det er fx hvedemel, madlavningsolie, bønner og bælgfrugter, iodiseret salt og pakker med færdiglavet mad til små børn, der indeholder alle de vitaminer og mineraler som de behøver. Til skolebørn har vi højenergikiks.
 
Er det bedst at dele mad ud der er klar til at blive spist, eller er det bedre at dele almindelig rationer ud i dette tilfælde?
I krisesituationer når mennesker er på flugt eller tvunget til at bo midlertidigt i lejre, er vores erfaring at de altid ønsker mad de selv kan tilberede, fremfor mad der allerede er lavet. Det bringer familien sammen at sidde sammen, at lave mad sammen og at spise sammen, og i krisesituationer er det noget, der skaber tryghed. 
 

Fakta om sult

Befolkningen i Pakistan sultede allerede før oversvømmelserne ramte. 82,6 millioner mennesker  -eller lidt under halvdelen af hele landets befolkning - havde ikke fast adgang til mad.

 

  • Pakistan: 8 facts om sult.
Hvad med penge?
Når folk begynder at vende tilbage til deres landsbyer, begynder markederne også at fungere igen og så kan penge godt være et alternativ til fødevarehjælp. Ofrene vil bruge pengene på at købe mad til dem selv og det er en god ting – det får gang i økonomien igen. Men maden de kan købe på markederne vil ikke have den samme ernæringsmæssige værdi, som den mad vi deler ud. Nogle steder har vi brugt denne løsning, men i langt de fleste tilfælde er fødevarehjælp lige nu den bedste løsning.
 
Der er planer om at give folk mad i bytte for genopbygningsarbejde. Hvorfor ikke bare give dem mad?
På det tidligere tidspunkt i genopbyggelsesprocessen hvor folk begynder at vende hjem til deres landsbyer efter en katastrofe, er fødevarehjælpen ikke bundet til arbejde. Der vil vi bare gerne have at de tager hjem og går i gang med at få deres liv tilbage. Maden hjælper dem til at komme igang. Og vi ser at når folk vender hjem, begynder de straks at rydde op i deres by og arbejde på deres jord. Det er den første fase. I månederne efter den første fase, bliver vi nødt til at fokusere på de, der ikke kan forsørge sig selv og deres familie. Her kan vi gå ind og give mad for arbejder, der gavner dem selv i fremtiden.
 
Hvad arbejder de så med?
Du bliver nødt til at se hvordan en landsby ser ud efter at have været oversvømmet. Mange af husene var bygget af ler og de falder sammen og behøver genopbygning. Vandingskanaler er stoppet af mudder og skal renses. Veje er skyllet væk og skal bygges igen. Så der er nok at tage fat på.
 
Hvad er din største bekymring for de næste seks måneder?
Vi bliver nødt til at bekymre os om de ressourcer vi skal bruge for at hjælpe ofrene tilbage til en normal hverdag igen. Jeg vil virkelig gerne takke det internationale samfund – donationer har gjort en stor forskel på de tidspunkt hvor folk var flygtet fra deres hjem. Men nu er de på vej tilbage og skal i gang med at genopbygge deres huse og genplante deres jord. Så vi behøver hjælp til at kunne hjælpe dem et halvt år mere i 2011.