Pakistan: Tre resultater og tre udfordringer

Udgivet på 28 september 2010

Et lille barn i Sindh spiser et produkt, der er specielt udviklet til at forhindre fejlernæring hos mindre børn.

Oversvømmelserne, der ramte Pakistan denne sommer, satte gang i en stor nødhjælpsoperation, der skulle hjælpe de mennesker, der var på flugt fra vandmasserne. Her to måneder senere hvor vandet i mange områder trukket sig tilbage, ser vi på, hvad vi indtil videre har opnået og hvilke udfordringer der stadig ligger forude.

Tre resultater

Storstilet mobilisering
WFP begyndte at uddele nødrationer allerede 24 timer efter at oversvømmelserne ramte – selvom store dele af fødevarelagrene i landet blev ødelagt. I august måned leverede WFP livsvigtig fødevarehjælp til tre millioner mennesker, et tal, der i september steg til seks millioner mennesker, da mere mad, flere medarbejdere og udstyr ankom til landet.

Lokal mad
Brød er en vigtig del af pakistanernes kost og for at kunne give to millioner mennesker mel, måtte man finde en måde, hvorpå det kunne lade sig gøre, at få malet store mængder hvede. WFP havde kontrakt på 28 møller da oversvømmelserne brød ud, men fik brug for dobbelt så mange for at kunne imødekomme behovet for hjælp. I dag kører WFP 63 møller over hele landet, som kan omdanne i gennemsnit 4500 tons lokaldyrket hvede til hvedemel hver dag.

Operationer i luften
Mere end en måned efter at oversvømmelserne kom, var store dele af landet stadig isoleret. Det krævede en kompleks luftoperation at nå de 300.000 mennesker, der var afskåret. WFP transporterede også nødhjælpsarbejdere og humanitære forsyninger for andre FN organisationer, som en del af sit lederskab af Emergency Logistics Cluster.

 

Hårdest ramt

Bønderne blev hårdest ramt af katastrofen. Nu truer risikoen at de ikke når at så deres nye afgrøder - et scenarie der vil betyde værre og mere sult for Pakistan.

Tre udfordringer

 Nye veje til de sultende

Vandet har ødelagt veje og broer over hele landet og har gjort det ekstremt svært at nå frem til nogle af de hårdest ramte områder. Selv de motorveje, der ikke blev ødelagt, er umulige at komme frem på, da de er overbelastede af de mennesker, der forsøger at nå hjem til deres landsbyer. WFPs logistikmedarbejdere arbejder hårdt på at finde alternative måder at få bragt fødevarerne ud på, mens landet genopbygges.


Begrænsning af fejlernæring
Pakistan havde allerede en høj fejlernæringsrate blandt især børn før oversvømmelserne ramte og katastrofen forbedrede ikke situationen. WFP har planlagt at forsyne i gennemsnit seks millioner mennesker i de hårdt ramte områder med mad, i hvert fald indtil januar 2011.  ”Madkurven”, der uddeles til familierne, indeholder både hvedemel til brød, højenergikiks og specialprodukter, der er produceret til at imødekomme de behov, helt små børn har.

Støtte til fødevareproduktionen
Indus-floden gik så meget over dens bredder, at den blev 10-20 gange større end normalt, hvormed den opslugte landbrugsjord, dræbte kvæget og ødelagde brønde og maskiner. Det varer ikke længe før det er tid til at så igen, og bønderne bliver nødt til at kunne vende tilbage til deres marker. For at kunne undgå en fødevarekrise i den nære fremtid, forsyner WFP mange bønder med mad til gengæld for arbejde på projekter, der skal reparere deres marker, veje og vandingssystemer.

 

Vi har behov for hjælp

I slutningen af september fortalte WFP verdens regeringer, at organisationen har behov for 2 milliarder US dollars for at kunne bringe fødevarer ud i Pakistan indtil januar 2011. Dette markedere samtidig den største appel til dato.

Du kan hjælpe os med at hjælpe ofrene for oversvømmelserne i Pakistan. Se her hvordan.