Pakistan: ”Jeg ser mennesker der genopbygger, genplanter og genvinder deres liv”

Udgivet på 14 oktober 2010

 En mand og hans kone arbejder på at genplante afgrøder i Swat-dalen i Pakistan.

Amjad Jamal, der er talsperson for WFp i Pakistan, har været midt i sit lands krise, siden oversvømmelserne startede i august. Nu, mere end to måneder senere, fortæller han at millioner af mennesker begynder at kræve deres liv tilbage gennem en stor arbejdsindsats og med hjælp fra massiv fødevarehjælp.
Krise i Pakistan

Oversvømmelserne i Pakistan i sommer udløste en massiv hjælpeindsats. WFP behøver 596 millioner dollars for at kunne brødføde seks millioner mennesker om måneden indtil sommeren 2011

 

Hvis vi nu kørte gennem Pakistan fra Swat Dalen i nord til Sindh eller Balochistan i syd, hvad ville vi så se?

I Swat-dalen hvor vandet er tørret ud eller har trukket sig tilbage, vil man se mennesker genopbygge deres hjem og genplante de mange frugttræer, som området er kendt for. I Punjab, som også kaldes Pakistans brødkurv, vil man se hele byer under genopbyggelse og en masse aktivitet på markerne, hvor folk skal nå at så til tiden. I Sindh og det tyndt befolkede Balochistan, står der stadig en masse vand og folk kan endnu ikke vende tilbage dertil.
 
Hvilke tegn er der på at det går fremad for ofrene for oversvømmelserne?
Genopbygningsindsatsen er godt i gang i den nordlige del af landet, hvor folk arbejder hårdt for at komme ovenpå igen. Vi forventer en dårlig høst denne sæson, men vi har store forventninger til næste år, da oversvømmelserne har efterladt en masse frugtbar jord.
 
Hvad er den største udfordring i forbindelse med at få folk tilbage på benene igen?
Den største enkeltstående udfordring vi har, er stadig det store antal mennesker, der er berørt af oversvømmelserne. At få hjælp til seks millioner mennesker om måneden i et land, der er så stort som Pakistan, er ikke bare dyrt, det er også meget kompliceret. I Swat-dalen handler det om at hjælpe folk med at opbygge lagre af mad til vinteren, mens det i lavlandet i Punjab handler om at hjælpe med at genopbygge vandingskanaler. I den sydlige del, i Sindh, står mange gårde stadig helt under vand.
 
I hvilken del af landet er udfordringen størst?
Situationen er værst i Sindh, fordi meget af området stadig står under vand, folk kan ikke vende hjem og mange steder er de gået glip såningen til næste års høst. I Balochistan er situationen heller ikke god, idet de store afstande og det generelt tyndt befolkede område, gør det svært for os at nå ud til alle. De logistiske udfordringer forstærkes af den store usikkerhed langs grænsen til Afghanistan.
 
Hvad har ændret sig i den måde, hvorpå WFP hjælper ofrene, siden katastrofen indtraf?
Da oversvømmelserne begyndte, havde vi hidtil hjulpet mennesker, der var blevet fordrevet fra deres hjem på grund af konflikten langs den afghanske grænse. Oversvømmelserne betød, at vi meget hurtigt måtte udvide vores indsats til også at omfatte resten af landet, hvor vi nu ikke kun distribuerer mad til ofrene, men også hjælper dem med at genopbygge deres land, ved at give dem mad til gengæld for at arbejde.
 
Af alle de ting, du har set eller hørt de sidste par uger, hvilken har så gjort mest indtryk på dig?
Jeg var for nylig i Balochistan, hvor det er ekstremt svært at arbejde, fordi du har brug for sikkerhedforanstaltninger, lige meget hvad du skal. Her mødte jeg en mand på min egen alder, der boede i en lejr med sine børn. Da jeg spurgte ham om hvor hans kone var, fortalte han mig at hun var død af et hjerteanfald, idet hun så deres hjem blive taget af vandet. Han sagde, at han havde lovet sine børn, at så snart vandet var væk, ville de tage tilbage og genopbygge huset, så alt var præcist som før.