På flugt fra Libyen; en sudanesisk mor finder sikkerhed og mad.

Udgivet på 11 marts 2011
Mai og hendes familie er blandt de tusinder, der nu bor i teltlejre på grænsen til Tunesien.
Mai og hendes familie er blandt de titusinder af mennesker, der de sidste par uger er flygtet fra volden i Libyen. Nu bor de i en transitlejr ved den tunesiske grænse og venter på at blive evakueret hjem til Sudan.

RAS JEDIR, Tunesien – Mai flygtede i fredags fra sit hjem i Zwara, 110 kilometer vest for den libyske hovedstad Tripoli sammen med hendes mand og to små børn.
”Madvarer var blevet sparsomme, på grund af at butikkerne kun holdt åben i et par få timer et par gange om ugen - min mand var nødt til at stå i kø i flere timer for at få brød”, siger den 28 årige sudaneser.
 

Det tog familien seks timer at nå frem til grænsen til Tunesien, der ligger kun 60 km fra deres fra hjem i Tunesien. ”Det var udmattende, nervepirrende og intimiderende for at sige det mildt,” siger Mai.
 

”Flere steder var vejene ikke sikre og vi blev stoppet af myndighederne og de konfiskerede vores simkort,” siger Mai. ”Men nu er vi bare så glade for at være i sikkerhed her i Tunesien og håber bare på at kunne komme hurtigt afsted, så vi kan blive genforenede med vores familier i Sudan.”
 

Forsøger at komme hjem 
I øjeblikket bor familien i en af de nyligt opsatte teltlejre, der er konstrueret til at rumme de mange mennesker, der strømmer over grænsen og ind i Tunesien og Ras Jedir. Mere end 110.000 mennesker er flygtet fra volden i Libyen og er krydset ind i Tunesien siden den 20. februar. De fleste er fra Egypten, Sudan og Kina, der desparat forsøger at kommer hjem.
 

”Jeg har aldrig oplevet så megen gavmildhed, som den vi er blevet modtaget med af det tunesiske folk og den hjælp vi har fået siden vi kom hertil,” siger Mai når hun beskriver, hvordan tunesiske frivillige gav familien WFP’s højenergi kiks og vand da de ankom.
Imens de venter på at blive evakueret får familen mindst et måltid varmt mad om dagen samt morgenmad og andre lettere retter af de frivillige fra tunesiske ’Røde Halvmåne’ og lokale NGO’er.