Ny software kan forudsige fødevarekriser

Udgivet på 27 oktober 2010

Africa RiskView blev udviklet med hjælp fra Rockefeller Foundation.

Copyright: WFP/Rome

En innovativ ny softwareapplikation gør det muligt at følge nedbøren i realtid, samt se dens indvirken på de lokale landområder. Dette åbner op for at WFP kan komme en eventuel tørkeperiode i forkøbet og oveni købet foretage de nødvendige forberedelser. Africa RiskView kan ligeledes måle virkningerne af klimaændringerne på længere sigt.

ROM – Det er ved at være slut med vækstsæsonen i Østafrika og høsten har været dårlig. Det har regnet for lidt og for sent, og nu står millioner af mennesker overfor at skulle sulte. På trods af dette scenario har alarmklokkerne om en forestående fødevarekrise været helt stille, og der har end ikke været en appel om financiering af en nødhjælpsoperation. I en ideal verden ville intet af dette betyde noget, fordi fødevarelagrene allerede ville have været fyldt op, og pengene til distributionen af maden, allerede skaffet. Dette idealscenarie er målet for Africa RiskView, som er en ambitiøs ny softwareplatform, der trækker på undersøgelser og klima- og afgrødsrelaterede oplysninger for at forudsige og måle en tørke, før den rammer.

”Formålet med Africa RiskView er, at kombinere vejr- og afgrøde relaterede data med det, vi allerede ved om den lokale befolkning, således at vi kan estimere hvor mange mennesker, der vil blive berørt af en katastrofe og hvor meget det vil koste at hjælpe dem,” forklarer Joanna Syroka, der er teknisk leder af det WFP team, der udvikler softwaren.
 
Hvordan det virker
Ifølge Syroka tager programmet satellitbaserede nedbørsdata fra hele området omkring det sydlige Sahara, og sammenholder dem med Water Requirement Satisfaction Index (WRSI), der er en model udviklet af FAO, der beregner om et givent stykke land har fået det regnvand, det behøver. Resultatet bliver et farvekodet kort med mørkegrønne pletter over de landområder, der har fået nok vand, og en lysegul farve over de områder, der ikke har.
Hun fører sin finger over en gul del af kortet, mens hun forklarer: ”Du kan se at disse områder har været under stress på grund af manglende regnvand. Enten er der ikke faldet nok, eller også er den faldet for sent eller for spredt, for at afgrøderne kan vokse ordentligt.”
Derefter beregner programmet hvor mange mennesker i området, der er afhængige af afgrøderne samt deres evne til at modstå en fejlslået høst, hvis en tørke skulle ramme dem.
Baseret på dette, udregner programmet hvor meget mad der kræves, og hvor meget det vil koste.
 
Planlægge forud
”Når applikationen bliver tilgængelig, vil WFP være i stand til at dele informationen med regeringer og donorer, for at sikre at de nødvendige ressourcer, medarbejdere og logistiske arrangementer er på plads,” fortæller Syroka.
Men brugen af Africa RiskView stopper ikke her. ”Fordi vi bruger nedbør og andre vejrrelaterede varible som de drivende kræfter i modellen, kan vi også bruge den til at se hvordan forskellige klimaændringsscenarier vil komme til udtryk i området om ti, endda 50, år fra nu.”
Africa RiskView bliver stadig testet, men resultaterne er indtil videre meget lovende. Da man indtastede data om tidligere tørker gennem de sidste ti år, beregnede programmet hvor mange mennesker der behøvede hjælp, og det stemte 90 procent overens med de virkelige tal.
Africa RiskViews brugervenlige interface og brugen af Google Maps betyder, at man ikke behøver at være en computer- eller klimaekspert for at bruge det, selvom der er en række avancerede funktioner, der vil kræve en smule ekspertise.