Masseudvandring fra Mosul

Udgivet på 22 august 2016

Familier søger sikkerhed i det nordlige Irak.


WFP/Phyza Jameel

Debaga-lejren i Arbil-provinsen i det nordlige Irak var kun bygget til at huse få mennesker. Men lejren, som har modtaget flere bølger af fordrevet mennesker siden dens oprettelse i 2014, står nu overfor en massiv udvandring fra Mosul.

En forværret konflikt har tvunget et stort antal mennesker på flugt fra deres hjem i byen og i de omkringliggende områder, og familier ankommer fortsat fra andre ustabile provinser, såsom Kirkuk og Salah al-Din.
 

Tiltagende konflikter har tvunget et stort antal mennesker væk fra deres hjem i byen og de omkringliggende områder, og familier fortsætter med at ankomme fra andre usikre områder så som Kirkuk og Salah al-Din provinserne.

FN’s Fødevareprogram forsyner mødre og børn, som ankommer til lejren, med nødrationer, der dækker deres behov i tre dage. Sammen med sine forældre og fire søskende, rejste Dinar på 12 (nederst til højre) fra en landsby i nærheden af Mosul og beskrev det som en ”hård rejse”.

”Vi løb væk  fra vores landsby efter vi hørte voldsomme skudvekslinger. Vejret var virkelig varmt og vi havde ingen vand. Nu får vi mad og vand her. Jeg er ikke sikker på, hvor mange dage vi har været her, vi er holdt op med at tælle.”
 

Debaga-lejren, som modtog 3.000 mennesker på blot en dag, er nu overfyldt og flere mangler telte at overnatte i.

Zainab fra Ninewa-provinsen, som Mosul ligger i, har i de sidste ti dage boet på Debagas skole sammen med sine to døtre.

FN’s Fødevareprogram forbereder sig på at øge assistancen til de efterladte familier, med planer om at nå ud til 400.000 irakere i et område kendt som ’Mosul-korridoren’ samt 1,1 millioner mennesker i selve byen Mosul.
 


WFP/Phyza Jameel

Nadira, en 8-årig pige fra Salahaddin-provinsen i det nordlige Irak, bor nu i Debaga-lejren med sin mor og fem søskende.

Da mange af lejrens kvinder venter på at blive forenet med de mandlige medlemmer af deres familier, fortsætter de med at bruge de fælles køkkener, oprettet udenfor de store telte.
 

Op mod 70 kvinder og børn bor i teltene, usikre på hvornår de kan vende hjem samt hvad de overhovedet vender hjem til.