Mærsk og Logistik Sektor Gruppen - et stærkt partnerskab

Udgivet på 09 januar 2015

I Guinea, Liberia og Sierra Leone påvirker Ebola virussen ikke kun de smittede men alle aspekter i dagligdagen for alle. 

Frygt for transmission af sygdommen til andre lande har skadet den internationale handel og truer med yderligere at isolere de tre berørte lande. En stor del af den kommercielle transportsektor har indstillet trafikken til landene, hvilket yderligere komplicerer den humanitære indsats.

Mærsk er en af partnerne i det humanitære logistik udrykningsteam, Logistics Emergency Team (LET), og støtter transporten af humanitære materiel gennem støtte til Logistik Sektor Gruppen. Mærsk har bevilget op til DKK 6,2 millioner til indsatsen, som omfatter skibsfragt, information om lokal logistik og infrastruktur og brug af andre serviceydelser som for eksempel operationelt udstyr (containere, gaffeltrucks) eller tjenesteydelser (transport og shipping). For Mærsk er støtten "en del af vores fortsatte støtte til de berørte lande. Det er vigtigt ikke at isolere disse lande og at hjælpe dem med at holde handel og forretningslivet kørende" siger Mærsk Group CEO Nils S. Andersen.

Ved at holde handelskanaler åbne og ved at tilbyde gratis skibsfragt af nødhjælp gør Mærsk det muligt for det humanitære samfund at nå ud til de mest sårbare mennesker ramt af Ebola-udbruddet. Katastrofeindsatsen i forbindelse med Ebola-epidemien er under ekstremt pres og den mindste forsinkelse i den logistiske indsats kan resultere i en øjeblikkelig stigning af dødsfald. Logistik Sektor Gruppen gennem WFP’s shippingafdeling koordinerer med Mærsk for at identificerer de bedste muligheder for at sende nødhjælp via skibsfragt. Forsyninger til Ebola indsatsen kommer fra hele verden og indeholder nye typer af forsyninger, som er usædvanlige for mange organisationer.

”Vi har containere med udstyr til vores Ebola behandlingsprogrammer, der kommer fra Kina, Japan og Storbritannien i den samme uge, og det sendes til Sierra Leone,” siger Jennifer Hopkins fra International Rescue Committee, IRC. ”Støtten fra Mærsk, som anviser både hurtigste ruter og samtidig stiller fragten gratis til rådighed, har gjort leveringen meget lettere og mere økonomisk. Det betyder, at vi kan bruge de penge, vi sparer, på at købe større mængder af livsnødvendigt udstyr og giver os tid til at fokusere vores energi på andre udfordringer.”