Kriseudsatte lande kræver særlig opmærksomhed, viser ny rapport

Udgivet på 14 oktober 2010

 Lande, der står overfor store kriser, kræver ekstra opmærksomhed fra nødhjælpsorganisationerne. Copyright: WFP/Wayne Conradie

En gruppe på 22 lande rundt om i verden, står overfor langvarig hungersnød og kræver derfor særlig opmærksomhed fra hjælpeorganisationerne, vurderer en ny rapport fra FAO og WFP. I SOFI-rapporten understreges behovet for at beskytte og genopbygge levevilkårene i disse lande.

 De 22 lande der blev nævnt i rapporten, er alle berørt af en kombination af naturkatastrofer, social ustabilitet og udbrud af vold. Download rapport her [In English].

Afghanistan, Tchad, Nordkorea, Etiopien, Haiti, Somalia og Sudan er blandt de nævnte lande. Se den komplette liste nedenfor.
 
Tænker fremad

WFPs Purchase for Progress-programmer bruger organisationens købekraft til at købe lokale fødevarer, hvorved de lokale bønder og markedet støttes. Da de fleste fattige bor i landområder og ernærer sig ved landbrug, er P4P et projekt, der på langt sigt øger deres fødevaresikkerhed.

 

Tre anbefalinger
I rapporten findes der tre anbefalinger til hvordan der kan ydes en effektiv assistance i de langvarige kriser.
Den første anbefaling er bedre at forstå den effekt, menneskeskabte og naturlige katastrofer har på folks levevilkår, og samtidig lære, hvordan man bedst kan hjælpe dem, når katastrofen rammer.
Nummer to er, at forsyne ofrene med den mad og de forsyninger, de behøver for at kunne overleve, så de ikke behøver at ofre aktiver som landbrugsjord eller husdyr, for at spare på fodret. Lige så vigtigt er det at sørge for, at fødevarehjælpen kan hjælpe folk med at forsørge sig selv på længere sigt med projekter, der fremmer uddannelse og det lokale marked. 
Den sidste anbefaling er, at tilpasse støttestrukturene bag nødhjælpsoperationerne, således at de matcher de udfordringer og begrænsninger der er, når der arbejdes i en langvarig krisesituation.
 
 
 
 
 
 
 
Igangværende kriser

Her er en liste over de lande, der er nævnt i SOFI-rapporten, der lider under igangværende hungersnød: Afghanistan, Angola, Burundi, Den Central Afrikanske Republik, Tchad, Congo, Côte d'Ivoire, Nordkorea, DR Congo, Eritrea, Etiopien, Guinea, Haiti, Irak, Kenya, Liberia, Sierra Leone, Somalia, Sudan, Tajikistan,Uganda og Zimbabwe.