Kontanter og kuponer: En innovativ måde at bekæmpe sult

Udgivet på 25 maj 2011
En pige i det palæstinensisk territorium står her med en madkupon som hun og hendes familie kan bytte til mad i lokale butikker. Copyright: WFP/Simona Caleo
FN’s Fødevareprogram (WFP) leverer hvert år flere hundredtusinde ton fødevarer, men i stadig højere grad fokuserer vi på at give kontanter eller madkuponer til de sultne således at de kan købe deres madvarer selv. Hvor fødevarer er tilgængelige på markedet, men priserne er for høje til at de fattigste selv kan købe dem, kan penge eller madkuponer give sultne mad på bordet uden at den lokale økonomi ødelægges.

ROM – Når katastroferne rammer sker det, at markedet kollapser og at der ikke længere er mad at finde. Når det sker, træder WFP til med fødevarehjælp og støtter de, der ikke længere er i stand til at brødføde  sig selv.

I de tilfælde, hvor markedet stadig fungerer og der er fødevarer til rådighed, men prisen er for høj til at de fattigste har råd til at købe den er det mere fornuftigt at hjælpe disse mennesker til at købe maden selv.

Dette er logikken bag en række penge- og madkupon-programmer, som WFP satser på i mange af de lande, hvor vi opererer.

Hvordan fungerer det? Her er tre eksempler: 

Kontanter for korn i Zimbabwe

En svær tørke og en tilbagegang i pengeoverførsler fra udeboende zimbabwere har taget hårdt på familier i Zimbabwe, der nu må kæmpe hårdt for at få det til at hænge sammen. Selvom mange af de lokale markeder nu har vanskelige tider er de stadig åbne. For at hjælpe markederne med fortsat at holde åbne, giver WFP kontanter til småbrugsfarmere så som Elizabeth Nyika, der ikke længere har råd til at brødføde sin familie. Se mere her

Madkuponer i Afghanistan

Balqisa en fattig mor i det nordøstlige Afghanistan, siger at hun ikke kan huske den sidste gang hun faktisk fik lov til at vælge, hvad hun skulle give hendes børn at spise. Nu da hun modtager madkuponer kan hun selv handle i lokale butikker. Det betyder at hun er i stand til at give hendes børn noget de aldrig har fået før – et velafbalanceret måltid. Læs mere her

Kontanter via sms i Filippinerne

Filippinere er nogle af de mest habile mobilbrugere i verden, men de er også ofte udsatte for naturkatastrofer og konflikter. For at få ofrene for disse tilbage på benene sponsorere WFP ”kontanter for arbejde” projekter, hvilket giver dem penge til mad i retur for arbejde med at genopbygge lokalsamfundene. Pengene ankommer via sms og modtagerne kan bytte disse for kontanter i en lang række butikker der deltager i projektet.Læs mere her

Hvorfor kontanter og madkuponer?

Hvordan virker det præcist når en organisation, der traditionelt giver fødevarehjælp giver penge i stedet for mad? Og hvad med madkuponer? WFP’s Annalisa Conte svare på disse spørgsmål og mange flere. Hun forklarer, hvorfor WFP planlægger at bruge disse midler mere i fremtiden og i hvilke situationer disse redskaber passer bedst. Hør podcasten